Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Elisabethske kompagnier. 87
læresætninger af en noget forældet karakter!. Sikkert er det, at store
dele af den engelske købmandsstand og regeringen med den ansaa kom-
pagnidannelsen for heldig og nødvendig. Dels fordi der maatte en
fælles organisation til at hævde de særlige privilegier, hvorpaa handelen
til fremmede lande endnu hvilede, fordi dette og forhandlinger herom
nødvendiggjorde ansættelse og lønning af særlige repræsentanter, kon-
suler, undertiden endog gesandter, og dette overlodes endnu ganske til
de private købmænd selv. Men ogsaa for handelens egen skyld, for at
formindske risiko, idet et større antal skibe kunde afsendes samtidig,
og for at regulere eksport og afsætning, saa at ikke enkelte mænd ved
ubetimelige varesendinger og uheldig forretningsførelse ødelagde mar-
kedet eller maaske endog paadrog sig de fremmede myndigheders vrede.
Forlængst var det gaaet over i den engelske nations og den engelske
regerings bevidsthed, at paa klædesalget hvilede Englands handel, Eng-
lands rigdom, Englands politiske magtstilling. Derfor var det bedst, at
det blev stillet under et kompagnis regulerende og beskyttende magt,
ved inkorporationen gaves der da kompagniet eneret paa klædeeksporten
til visse bestemte egne og oftest paa importen af returvarer derfra;
men paa den anden side gik saa ogsaa alle regeringens bestræbelser
ud paa, at de for klædeeksporten betydningsfulde kompagnier blev saa
rummelige som muligt, at saa vidt muligt enhver engelsk en gros køb-
mand, der ønskede det, kunde blive optaget som medlem. Snart lærte
regeringen, at her gjaldt det navnlig om at holde kompagniet aabent for
tilgang af købmænd fra andre engelske byer end London, hvis købmænd
i saa godt som alle tilfælde var dem, der tog initiativet. I den første
tid raabte mange, der maaske allerede længe havde drevet handel til
egne, der nu underlagdes et kompagni, op imod det; senere kunde det
lykkes et kompagnis medlemmer at indsnævre det til at tjene faas
interesser, atter saa rejste raabet mod kompagnierne sig og kunde da,
hvor klagerne var berettigede, ofte ogsaa, hvor de maaske ikke var
det, føre til kompagniets ophævelse. Men hvor kompagniets skiftende
bestyrelse ikke forbrød sig for stærkt mod dets aand, dær vedblev kom-
pagniet trods alle angreb at bestaa, til endelig handelens videre udvik-
ling gjorde det til en død og indholdsløs form, saa at det af sig selv
opløstes og bortfaldt.
54. Ved kompagniernes dannelse lagdes til grund den nedarvede
geografiske specialisering, og fra midten af det 16. aarh. delte da en
række betydelige engelske kompagnier Europa imellem sig. ,The Rus-
sia or Muscovy company", der fik sit første charter allerede i 1555 og
det følgende aar sanktioneredes ved en lov, havde eneret til handelen
paa Rusland, Armenien, Medien, Hyrcanien, Persien og det kaspiske
hav”; ,Eastland company" fik 1579 17. aug. monopol paa handelen ,i
eller gennem Sundet til Norge, Sverige, Polen, Lifland, Preussen, Pom-
mern øst for Oderen, til byerne Riga, Reval, Kønigsberg, Elbing,
Braunsberg, Danzig, København og Helsingør, samt til Finland, Gotland,
1 Heraf er ogsaa præget det iøvrigt saa udmærkede arbejde af Hewins, der giver en kortfattet,
men dog den hidtil bedste fremstilling af de engelske kompagniers historie.
Hewins 32—33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
