94 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie. stants skulde vel være bosatte i London, men i enhver by, hvor der fandtes medlemmer af kompagniet, kunde disse danne en underafdeling, for hvilken der da paa kompagniets almindelige forsamling skulde vælges en deputy til at være governorens stedfortræder i vedkommede by. Paa ethvert punkt i chartet søgte man at undgaa ethvert skin af, at der her tilstodes et monopol; kompagniet var alene en handelen regulerende og ordnende institution, men ,eftersom nogle af vore undersaatter, der ikke er oplærte til handel, men fuldstændig uvidende saavel om de simpleste handelsregler, som om love og sædvaner i Levanten, om toldafgifter, pengesorters kurs, vægt og maal, ved deres uvidenhed og mangel paa kendskab vilde kunne begaa mange taabeligheder til skade for os og sultanen", erklæres kompagniets medlemmer for eneberettigede til Levant- handelen, medens det forbydes alle andre at handle dertil; de, der gør det, skal betale en bøde af 20/0 til kompagniet. Dette charter var ikke givet paa noget bestemt aaremaal, men ,for alle tider herefter". 61. Levanthandelens historie i det første og det andet Levantkompagnis tid falder naturligt i flere afsnit, af hvilke det første omfatter tiden 1592—1631. Om det første kompagni vides ikke synderligt mere, end hvad man kan se af en bevaret fortegnelse over de ordrer, det udstedte. Man havde opgivet joint-stock principet for den tyrkiske handel, men interessant er det, at man i dette kompagni, der dog havde en saa udtalt kapitalistoprindelse, straks besluttede sig til en ,stintning”" af medlemmerne. Formodentlig har stintens størrelse som hos merchant adventurers? været bestemt efter, hvor mange aar en mand havde haft medlemsret; herpaa tyder det, at dette princip er lagt til grund for de nøjere bestemmelser om faktorernes stint. Stintningens formaal var jo at sætte bestemte skranker for kapitalens indflydelse; men hvor svage disse skranker føltes at være, viser sig deri, at selve den første ordre af 1592, der angav hvert medlems stint, tillige indeholdt bestemmelser om, at den, der overskred sin stint eller tillod nogen anden at afsende varer paa sin stint, undtagen hans lærlinge for en værdi af % 100 om aaret, skulde forbryde en tredjedel af det gods, han havde fragtet over sin egen stint eller paa anden mands stint?, I en kort efter følgende ordre sattes ogsaa en maksimalgrænse for, hvormange varer et medlem aarlig maatte afsende, idet det bestetntes, at ingen maatte have over £ 4000 om aaret i stint", Saadanne bestemmelser viser, at der var en ikke ringe forskel i kapital- besiddelse mellem kompagniets medlemmer, det vil ogsaa i det følgende kompagnis historie ses, at der var en stærk modsætning mellem en mindre, kapitalkraftig og energisk kreds, der i fornødent fald kunde staa ganske paa egne ben, og saa den store masse, der intet formaaede, uden hvor kompagniet optraadte som helhed, og som undertiden modarbejdede de store, undertiden saa sin fordel ved at tjene dem. Thi det viste sig snart umuligt at opretholde det absolute forbud imod, at et med- 1 Brit. Mus. Harleian mss. nr. 306, f. 72—74. Overskriften er blot: Standinge ordenaunces bothe penall and otherwise. Der gives i fortegnelsen korte indholdsangivelser af 59 ordrer, der formodentlig er kronologisk ordnede, eftersom den første har aarstallet 1592, medens nr. 56 lyder: The ship called the Costlie censured to have broken the acte made the 17th of august 1598 in going into the Archipellago. Den er derimod ikke en fuldstændig fortegnelse over alle kompagniets ordrer; den her citerede akt af 1598 17. aug., der maa have været en skibsfartordning, findes saaledes ikke; nr. 55 lyder: an exposition of former acts touching the restraint of trade to Aleppo vntill the present be sent; men heller ikke disse »former acts" findes angivne i fortegnelsen. 2 Cf. ovfr. 89 anm. 1. ;2 Nr. I: A proporcion of stints rated by committies in anno 1592 with a penaltie, that he that exceedeth his stinte or shall suffer anie other to shippe vppon his stinte excepte his seruants and for the valewe of one hundred poundes per annum, shall forfeyte the thirde parte of the goodes adventured over his stinte or ventured vppon another mans stinte shalbe forfeyted(!). Endnu værre var det naturligvis, nagr et medlem laante sit navn til et ikke-medlem til afskibning af varer paa sin stint; herfor fastsætter allerede den tredje ordre som straf 5 aars suspension af retten til at handle. 4 Nr. 4; noe man of the companie shalbe allowed for his stinte aboue £ 4000 per annum.