Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
vilde sende til Livorno, gaa videre til Levanten’; — grunden til kompagniets mod-
tagelse af saadanne tilbud var vistnok her som i lignende tilfælde, at det frygtede
for, at skibet vilde blive sendt videre alligevel, og saa foretrak at benytte det som
en slags sikkerhedsventil.
De tyrkiske overgreb i Constantinopel havde tilført Henry Garways strid
med kompagniet et personligt moment; en af hans slægtninge, der var faktor i
Tyrkiet, havde faaet paalagt en ,avania", som Henry Garway forlangte, at kompag-
niet skulde betale; dette vægrede sig derved, og saaledes bragtes striden mellem
de to parter til en krise”, 1618 24. septbr. havde kompagniet fundet det rigtigst
at fastholde afbrydelsen af handelen, indtil gesandten kunde give meddelelse om,
paa hvilke betingelser den kunde genoptages, men 6. oktbr. maatte den alminde-
lige forsamling udtale, at da nogle medlemmer alligevel afsendte skibe, og da særlig
Henry Garway og hans kreds ikke vilde lade være dermed, uden at kompagniet paatog
sig den omtalte avania, hvilket vilde være en opfordring for andre til at handle paa
samme maade og saaledes gøre ordren om handelens afbrydelse uvirksom, beslut-
tede den ,af grunde, som kompagniet selv bedst kendte", at fri skibsfart til Levanten
skulde være alle kompagniets medlemmer tilladt, indtil anden beslutning toges”.
64. Tydeligere kunde kompagniet ikke bekendtgøre sin egen magtesløshed,
og i de følgende aar nød det da ogsaa alle en fri konkurrences velsignelser. Saa-
ledes i 1619; da tilbød baade Garway og Freeman kompagniets medlemmer paa
samme tid fragt paa skibe, som den ene vilde afsende til Smyrna og Constanti-
nopel, den anden til Aleppo. Mange indlader paa Freemans skib; men pludselig
forandrer han beslutning; nu skal hans skib ogsaa gaa til Smyrna. Det var til
stor skade for dem, mente de, der havde indladet i hans skib, at begge saaledes
kom til at gaa til samme plads paa samme tid; de fik sammenkaldt en almindelig
forsamling, men intet kunde formaa Freeman til at forandre sin bestemmelse, og
forsamlingen maatte saa ,beslutte”, at Freeman skulde have lov til at gøre,
som han vilde, ,0mendskønt det i høj grad mishagede adskillige medlemmer af
kompagniet"", Det eneste, kompagniet i disse aar kunde gøre, var at anbefale, at
skibene dog i det mindste om muligt fulgtes ad for større sikkerheds skyld. Det
var slemt nok, at de menige medlemmer saaledes ganske var i skibsejernes magt,
men snart viste sig nye og langt værre ulemper. Det viste sig, at skibsejerne
ogsaa vilde være i stand til at tilrive sig selve handelen, idet de, fordi de havde
fragten saa langt billigere, kunde byde saa langt højere priser ved indkøbet af Le-
vantvarer og saaledes tilrive sig størsteparten af dem. Det fandt særlig sted i
handelen med galæbler, og i foraaret 1625 lød der saa stærke klager fra faktorerne
i Tyrkiet over den maade, hvorpaa priserne dreves i vejret, medens skibene laa i
havn for at indtage ladning, at stemningen indenfor kompagniet mod ,frihandels-
mændene" blev kraftig nok til at fremkalde en samlet optræden mod dem”.
1625 6. apr. vedtager da kompagniet, at alle skibe, der for fremtiden sendes
herfra (d. v. s. fra London) eller fra nogen anden plads til Constantinopel, Smyrna,
Scio eller Scanderoon eller nogen anden Levantplads med klæde, tin, kaninskind
eller nogen anden vare, der er engelsk manufaktur, først skal foreslaas for og af
kompagniet vælges til at gaa i samlet flaade, saa at ethvert medlem kan faa ton-
nage ud og hjem i forhold til omfanget af hans handelsvirksomhed, og at, hvis
noget kompagnimedlem indlader klæde eller nogen anden engelsk vare herfra for
UR. 0. 147, 18. 148, 9.
= Ved avanis forstaas en tyrkisk øvrighedspersons vilkaarlige pashud om betaling af en pengesum
eller selve denne pengebøde. Cf. Masson I 23. Det engelske kompagni sondrede stedse stærkt mellem
»nationale” og personlige avanier; de første var pasbud til hele faktoriet om at udrede pengesummer, eller
pasbud til et enkelt medlem af faktoriet, men i anledning af en sag, der havde almindelig interesse, kun
disse vilde kompagniet betale, og det gav senere nøje regler for, paa hvilken maade det skulde afgøres, om
en avaniå skulde anses for national eller for personlig. Cf. Cal. State Pap. Dom. (Addenda) James I
1618 2 maj.
3... this court aduising which way to meete with some vndue courses, that are vsed by some of
the brethren of this soviety in sending forth shippes contrary to order, and obseruing that mr. Henry Gar
rawav and company would not desist therein, vnless this company would take the avania in question vp-
pon them, whose evample might giue envouragement to others to do the like and so the orders for restreint
to be of no forve, it was now resolued and ordered for some reasons best knowne to the company, that
henceforward libertie of sending shipping shalbe free into anv the priviledges of Turkev vntill order be taken
to the contrary. R. 0. 148, 15.
4 R. O. 148, 30.
3 R. O. 148. 120, 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
