Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
atter de sædvanlige klager over uregelmæssig tilførsel og som følge deraf stærkt
faldende priser. Paa en almindelig forsamling 1631 20. jan. havde stemningen atter
vendt sig. grunden til handelens tilbagegang var utvivlsomt, at enhver havde lov
til at sende varer, paa hvilken tid han behagede; midlet derimod var, at kompag-
niet atter gav ordre om flaadefart, fastsatte en vis fragt saa lav som muligt, be-
grænsede varigheden af skibenes ophold i Levanthavne og fastsatte hver købmands
»Stint", hvor store kvantiteter han aarlig maatte afsende — ved dette sidste punkt
tilføjede man dog ,0m det muligvis kan lade sig gøre" og viste derved, at kom-
pagniet nu selv i sine mest konservative øjeblikke nærede stærk tvivl om at kunne
gennemføre en fast stintning’,
1631 9. marts vedtoges saa en stor ordre om kompagniskibe: intet
privat skib skal for fremtiden fragtes af noget medlem af kompagniet
fra London eller anden engelsk havn eller fra Livorno, Venezia, Zante
eller andre pladser direkte eller indirekte til Constantinopel, Smyrna,
Scanderoon eller nogen anden tyrkisk havn med klæde eller andre en-
gelske varer (tin undtaget) under en bøde af 20 ”/o, men disse varer
skal alene sendes med kompagniskibe i flaadefart. — Denne akt blev
17. novbr. bekræftet, og ved den lejlighed blev dens rækkevidde nøjere
defineret, idet det bestemt blev udtalt, at den kun tog sigte paa eks-
porten af engelske varer, medens derimod importen til England af
Levantvarer nu som før var ladt ganske fri, saa at enhver, der nu havde
et skib i Levanten eller for fremtiden sendte et skib dertil, der ikke
medførte engelske varer, i Constantinopel, Scanderoon etc. eller hvor-
somhelst i Levanten maatte indlade varer for England uden derved at
bryde denne akt. Yderligere fastsloges dette ved en erklæring til ge-
sandten af 1633 20. febr. om, at det aldrig havde været kompagniets
mening, at 20 %/o bøden skulde kræves af nogen slags fremmede
varer, der sendtes til Levanten, eller nogenslags gods eller vare, der
indladedes dær paa hvilketsomhelst skib og til hvilkensomhelst tid?
Kompagniet var derved naaet til en ordning af skibsfarten, som nu ikke
blev fraveget i henved tyve aar, og som i det hele taget vedblev at
være grundlaget for dets virksomhed lige op til 1744, selvom den kunde
gennembrydes af kortvarigere perioder af fri skibsfart, perioder, der
hyppigst fremkaldtes af rent politiske grunde, sjeldnere af hensyn til
handelens gang.
At det først nu naaede dertil, og at det i denne første del af det 17. aarh.
førte en saa vekslende skibsfartpolitik, dertil er grunden allerede fremhævet: det
var den store indfvdelse, som skibsejerne blandt kompagniets medlemmer hidtil
havde udover Denne indfivdelse tabte sig imidlertid efterhaanden, sikkert fordi
det i aarenes løb var blevet lettere for kompægniet at skaffe sig skibe af tilstræk-
kelig tunnage til die lange farter, det var ikke længere afhængigt af enkelte
mænds nidud. Alligevel mærkes dog endnu skidsejernes indåvdelse, og først paa
denne tid dringes den ganske nl opgher. Under den udvikling, der stillede kom-
pagniet friere i valget af skide, skifede nemlig skibsejerne raknik: havde de før
le været ,frihandelsmænd”, var de vismok i sium. af Bermmne rilhængere af
kumpagnifarten, men sasledex at de søgte at sikre sig, af det: var jeres skibe,
kampægnie? valgte. | fådl X oktår, frigjorde kompagniet sig for skidseternes supre-
"OFNST Pe OVE NERL SINNRÅS AETE OSCEN sd ag order åre wet sr peung. eo 1 etrne fag ss
ere Så mms Nee ener eeeg fald 2 Te RENSES SE She song or SY DON. um TT Ve tme rer
Kourrene POPE BTN SS41 SNS SR ST eN an DRE DERE SST egt hetwærer sfremmimer, uåæ
SMRELOEN Pe SÅR Vee skam RR Q MM SIK
FOR OR TAN DEN DAN, 3832 ed ON
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
