Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitulationerne. 103
(art. 16); og gesandten havde ret til at ansætte konsuler i Aleppo, Alexandria, Tri-
polis di Barbari, Tunis, Tripolis di Soria, Scio, Smyrna, Ægypten og andre steder
(art. 14). Retstrætter mellem Englænderne og tyrkiske undersaatter søgte kapitula-
tionerne at forebygge derved, at ethvert køb og salg, ethvert betalingsløfte kunde
forlanges officielt bevidnet ved en af kadien udstedt hodjet, som, hvis der senere
opstod strid, skulde lægges til grund ved domsafsigelsen; hvis klageren ikke havde
udtaget en saadan hodjet, men kun støttede sit krav paa tvivlsomme vidneudsagn,
skulde hans klage afvises (art. 9). 1 alle tilfælde, hvor en klage over en engelsk
købmand saaledes kun støttedes ved tvivlsomme vidneudsagn, skulde de tyrkiske
dommere henvise sagen til den engelske gesandts afgørelse (art. 10); og den tyrki-
ske dommer maatte i det hele taget ikke foretage en sag, hvori en Englænder var
part, uden at der var en tolk tilstede (art. 15). Den ene Englænder maatte ikke
arresteres og straffes for den andens brøde (art. 11); og ligeledes, hvis en Eng-
lænder flygtede paa grund af gæld eller gik fallit, maatte der kun forlanges betaling
af den virkelige debitor, og ingen anden Englænder maatte arresteres eller blive
afkrævet betaling paa grund af den bortflygtedes eller fallentens gæld, medmindre
dennes kreditor kunde fremlægge en formel skriftlig kautionsforpligtelse (art. 8). Af
egentlige handelsbegunstigelser fandtes i kapitulationerne kun en eneste, men det
var til gengæld en mestbegunstigelsesklausul: alle privilegier, der var tilstaaet
Franskmændene, Venetianerne og andre venskabelige magter, skulde have gyldig-
hed ogsaa for Englænderne (art. 18), en bestemmelse, der havde mest betydning
derved, at den nedsatte importtolden til 5 ”/0.
Franskmændene, der allerede 1535 havde faaet tilstaaet kapitula-
tioner, som 1569 og 1581 fornyedes”, saa naturligvis kun ugerne en
ny handelsmagt dukke op i Levanten; men det gamle venskab mellem
Frankrig og Tyrkiet var nu stærkt i færd med at kølnes, og medens
Englands fjendtlige forhold til Spanien var en anbefaling for det hos den
tyrkiske regering, vaktes dennes mishag i høj grad ved Frankrigs fred
med Spanien i Vervins (1598). Denne storpolitiske forskydning fuld-
byrdedes straks efter Henrik 4.s død ved Frankrigs forbund med Spa-
nien; Tyrkiet ansaa Spaniens ven for sin fjende, og følgen af den franske
politiks skiften var derfor yderligere begunstigelser til den franske han-
dels konkurrenter. I det første tiaar af det 17. aarh. opnaaede Eng-
lænderne betydelige udvidelser af kapitulationerne (art. 21—46), af
hvilke den vigtigste var, at importtolden nedsattes fra 5 til 3/0 (art.
34)?: Hollænderne, der allerede 1598 ved Frankrigs hjælp havde faaet
en foreløbig handelstilladelse, fik 1612 tilstaaet kapitulationer, der ogsaa
for dem fastsatte importtolden til 3/0, saaledes at disse to nationer
fra nu af lige til 1673 paa dette punkt var stærkt begunstigede frem
for Franskmændene, der vedblev at betale 5/0". Til de engelske kapi-
tulationer føjedes nye bestemmelser i 1624 (art. 47—53), 1641 (art. 54),
1662 (art. 55—71) og 1675 (art. 72—75)? — men derefter undlod
kompagniet at søge dem stadfæstede eller udvidede; den tyrkiske rege-
ring var ikke længere saa velvillig overfor England og havde, som kom-
pagniet skrev i 1685, faaet for vane, saa snart den blot saa kapitula-
tionerne, at fremsøge stridspunkter for at afpresse kompagniet penge?.
’ Noradounghian I, 29 nr. 153; 33, nr. 170; 35, nr. 182; 83—93.
2 Noradounghian I, 38, nr. 199 (a. 1603); 39, nr. 206 (a. 1606), 150—157.
3 Noradounghian I, 37, nr. 197, 40 nr. 212; Dumont V, 1, 558—59; 2, 205—14, særlig art. 17.
4 Noradounghian I, 144, art. 5.
$S Noradounghian I, 45 nr. 236, 48 nr. 250, 39 nr. 256, 52 nr. 271, 157—69. Dumont Vil, 1,
6R. O. 145, 137—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
