Importvarer. 109 viste sig dog snart, at tineksporten var en god forretning, som det kunde være ønskeligt baade for tinforpagterne og kompagniet at se udvidet; allerede 1611 søgte endnu en af tinforpagterne optagelse i kompagniet og blev medlem". I 1616 til- bød tinforpagterne kcmpagniet, at de vilde sikre det salg af tin til eksport mod, at de selv fik ret til at eksportere til Levanten for egen regning; men kompagniet stod fast paa, at de kun kunde faa tilladelse dertil ved at blive medlemmer; og 18. novb. optoges saa 6 mænd, ,all farmers and ioynt partners of the tinne"”, For fremtiden søgte da nyindtrædende forpagtere ogsaa optagelse i kompagniet, og saaledes var der fuldbyrdet en sammenslutning, der gjorde tin til en fast eks- portartikel til Levanten; formodentlig var det en følge af den indflydelse, tin- forpagterne nu udøvede i kompagniet, at dette i ordrerne af 1627 2. aug. og 1631 9. marts undtog tin fra de engelske varer, der kun maatte udføres i kom- pagniskibe. 73. Denne eksport af engelske varer bar da ganske Levanthandelen; helt maa det dog ikke overses, at ogsaa mellemhandelen havde nogen betydning. Det er et kraftigt vidnesbyrd om den forandring, opdagelsen af søvejen til Indien havde fremkaldt, at det engelske Levantkompagni efter 1600 kunde tilføre Tyrkiet peber og krydderier. Der var i slutn. af det 16. aarh. en kort periode, hvor de indiske varer i nogen grad atter tog deres vej til Europa over Ægypten og Syrien, det var, da Portugals magt ikke mere helt strakte til til at hævde dets monopol og særlig efter dets underkastelse under Spanien i 1580? Derfor kunde det tyrkiske kom- pagni, hvis virksomhed netop faldt i 80erne, blandt de varer, det havde hjembragt fra Levanten, ogsaa nævne alle slags krydderier, og det første Levantkompagni endnu kryddernelliker, muskatblomme, kanel og muskatnød". Men Hollændernes genopdagelse af søvejen og stiftelsen af det engelsk-østindiske kompagni standsede ganske denne kortvarige og svage renæssance, og efter 1600 findes med undtagelse alene af indigo ikke en eneste indisk vare blandt dem, der nævnes som import- varer; de er alle af lilleasiatisk, persisk, syrisk eller græsk oprindelse. Vigtigst for kompagniets importhandel var tilførslen til England af de to raastoffer: raasilken og bomulden. En ikke ubetydelig silkeindustri fandtes allerede 1455 i London, og Crom- well havde søgt at at skabe en lignende i Southampton; bomuldsindustrien var vel nok et aarhundrede yngre og synes først at være opstaaet i Manchester og Bolton tidligt i Elisabeths tid; det er vel ogsaa et tegn paa dens ret ringe betydning, at endnu det tyrkiske kompagni fra Levanten kunde importere blaa og hvide bomulds- tøjer'”, Men begge disse unge industrier var nu i en saadan udvikling, at de behøvede en langt stærkere tilførsel af raastof; en trang, der for silkeindustriens vedkom- mende gav sig udslag i forsøg paa dyrkning af morbærtrær"; det maatte være en naturlig opgave for Levantkompagniet at tilfredsstille det stigende behov. Silken kom væsentligst fra egnene syd for det kaspiske hav og fra Persien; for den tyr- kiske silke blev i det 18. Aarh. Aleppo hovedstapelpladsen. For de bedste sorter bomuld var i middelalderens slutning Hamah hovedmarkedet, dog ogsaa Aleppo”; den før nævnte flytning af scalaen fra Tripolis til Scanderoon hænger da maaske sammen med, at Aleppomarkedet ogsaa i bomuld fik større betydning end Hamah. De næstbedste sorter kom fra Lillearmenien og naaede vel Englænderne paa mar- kedet i Smyrna; ogsaa andre steder i Lilleasien avledes der bomuld. Vigtig for den engelske industri og handel var ogsaa importen af de fortrinlige farvestoffer, særlig indigo og galæbler, dertil alun. Endelig importeredes varer af tyrkisk til- virkning: grogramstoffer (tøjer af silke og kameluld), hvid sæbe og alle slags droguer; endelig annis, malurt og gedeskind. 1 Adrian Moore, one of the farmers of the tynne, søgte optagelse 1611 18. novbr., optoges 1612 5. febr. R. O. 147, 105, 107. 2 R. O. 147, 167, 170". Tilbudet er af 2. aug.; optagelsen gælder Clement Harby, John Harby, Henry Andrewes, Thomas Harvey, Daniel Harwevy og Francis Colliwoode. 3 Masson ind]. 16. 4 Brit. Mus. Harleian mss. nr. 306, ordre S1: cloues, mases, cynnamon, nutmegge. 5 Schanz I, 456- 57. Cunningham I, 384, II, 344--45. State Pap. Dom. Eliz. 233, nr. 13. S Cunningham Il, 183-- 84. 72 Heyd Il, 572 —75.