Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 IL. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
af det 16. aarh. behøvede som bekendt Italien en ikke ringe tilførsel
af korn!; verdenshandelen i korn begynder netop med, at Italiens og
Spaniens behov dækkedes af Østersøprovinserne, først ved direkte han-
del, senere ved indirekte over Amsterdam. Men kunde det betale sig
at tilføre Italien korn saa langvejs fra, er det klart, at det gav endnu
bedre fortjeneste at tilføre det fra Tyrkiet. Thessaliens og Macedoniens
sletter var rige kornkamre, og saaledes kom de engelske faktorer ind
paa at anbringe deres kapital i kornhandel til Italien. Det var en han-
del, som rummede mange farer; ikke blot var den sikkert i frem-
trædende grad en spekulationshandel, som let kunde ødelægge sin mand;
men hvad værre var: korneksport fra Tyrkiet var forbudt og kunde kun
finde sted mod en særlig tilladelse; undlod en faktor at skaffe sig
denne, eller ønskede blot de tyrkiske myndigheder et paaskud til angreb
paa og pengeafpresninger af kompagniet, vilde denne handel let give
anledning dertil. Principalerne hjemme i England maatte synes, at denne
handel laa ganske udenfor kompagniets omraade og interesser; de maatte
ængstes for tyrkiske overgreb og frygte for deres faktorers solvens.
Begivenhederne synes at have stadfæstet denne sidste frygt; der er
sikre vidnesbyrd om, at den tidligere opgang i 1630 efterfulgtes af en
krise, der medførte falliter blandt faktorerne, utvivlsomt fremkaldte ved
kornhandelsspekulationer.
77. Da derfor kompagniet i 1631 20. jan. samledes for at drøfte
aarsagerne til og træffe forholdsregler mod handelens tilbagegang, nøjedes
det ikke blot med som før omtalt at beslutte tilbagevenden til kompagni-
skibe, men det fremhævede, at der var andre grunde end den fri skibs-
fart: prisen holdtes ikke oppe, men hver faktor fik lov at sælge til
hvilken pris, han vilde; principalerne led skade ved faktorernes egen-
handel, fordi disse saa begunstigede salget af deres egne varer og an-
vendte principalernes kapital i deres egne foretagender; derfor skulde
der atter fastsættes en pris paa klæde, og enhver, der solgte derunder,
straffes med en bøde paa 20/0, og der skulde vedtages en ordre mod
faktorernes egenhandel?, Denne ordre kom 2. marts? og lød: da kom-
pagniets handel i Levanthavnene i den sidste tid er kommet ind i et
uheldigt spor ved den frihed, faktorerne dær har taget sig til at fragte
skibe helt eller delvis fra havn til havn for deres egen regning, hvortil
de ikke blot anvender deres principalers kapital til disses øjensynlige
skade og deres egen vinding, men hvorved de sætter al den ejendom,
1 Naudé I, 148—49, 308—9.
2 R. O. 148, 226. Her kommer uviljen mod faktorernes egenhandel stærkest frem: by permit-
the factors to trade for themselves and to bee merchants, by which the principall hath a double
preiudice and loss, first in that the factors preferr the sale of their own commodities and sevondly that they
make vse of their principells monnie to their own proper benefitt. ..
3 R. O. 148, 231!: And for that of late tyme a great inconvenyence hath come to this company in
tbe trade in the ports of Levant (which is likely to encrease if the same beæe not timelv preuented) namely
by a libertie the factors and servants resident there haue assumed to themselves bv fraighting of shipps
(wholly or in part) from port to port for their owne avvompts, wherein they doe not only emplov the estates
of their principalls to their apparent loss and to their own proper gaine and benefitt but to the hazarding
and endangering of the whole estate ynder their charge by anv scevdent, that mav happen by this their
trading or pretences the Turks may make vpon them, it is therefore thougt fitt and ordered, that noe factor
or servant resydent at Constple, Smirna or other ports of Turkey shall fraight anv shipp or shipps in part
or in whole or lade any goods for Ligorne, Venice or any other places, nor any the factors resident at Ligorne,
Venice, Zant etc. shall lade or shipp any goods for any the ports of Turkey for his or their owne accompt
directlie or indirectlie vnless in the ioynt shipping and that oniv to and from England...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
