Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
I hele den foregaaende tid hører man ikke meget om saadanne ,interlopers" ;
kun i opgangstiden før 1630 og umiddelbart efter er der formodentlig forekommet
nogle tilfælde af saadanne privilegiebrud, eftersom det 1633 20. oktbr. vedtages, at
der af interlopers gods skal kræves 20 %o, da det har vist sig, at det til at hindre
deres handel ikke er tilstrækkeligt som hidtil at forlange tredobbelte afgifter".
Vistnok har der i den følgende tid ikke været megen anledning til at bringe denne
bestemmelse i praktisk anvendelse; i alt fald synes den at være ganske glemt i
1650, da særlige omstændigheder igen kalder den til live; 1. novbr. nægter kom-
pagniet en mand optagelse, men da det frygter for, at han alligevel skal drive
handel som interloper, vedtager det, at en faktor, der modtager gods fra ikke-
medlemmer, skal svare kompagniet tredobbelt eksportafgift og tredobbelt konsulats-
afgift deraf eller ogsaa 20 ”/o, eftersom konsulen i hvert tilfælde maatte bestemme ?.
Dette viser, at endnu til denne tid maa Levanthandelen have været saa godt som
ganske fri for interlopers; paa den anden side er der ikke tvivl om, at interlopers
handel i det følgende tiaar tiltog stærkt; naar man ikke hører saa meget derom fra
S5Qerne, som man kunde vente, maa det bero paa kompagniets passivitet; sikkert
er det, at under reorganisationen i 60erne var afbrydelsen af interlopers handel en
sag af højeste vigtighed for kompagniet.
86. Imidlertid er det af betydning at klargøre sig, hvem disse inter-
lopers var. Det vilde være meget fejlagtigt at antage, at der i England
selv var en større eller mindre mængde af købmænd, der drev handel
paa Levanten i opposition til kompagniet; dertil var adgangen til det
for let at opnaa". De i England hjemmehørende interlopers var for
størstedelen skibsejere, hvis skibe charteredes af kompagniet eller gik i
fragtfart mellem England, Italien og Levanten, og som saa benyttede
sig af lejligheden til selv at gøre en forretning, eller det var skibs-
kaptejnerne og mandskabet, der udnyttede deres pacottilleret paa den
maade, at de tog varer med for ikke-medlemmer"; end ikke officerer
; R. O. 149, 86. 3 9/g var indtil da afkrævet ucertificeret gods, der tilhørte medlemmer cf. 106.
R. O. 151, 8.
3 Det er i det hele taget ikke rigtigt eller tilstrækkeligt med Hewins 64—68 at tale om interlopers
i al almindelighed, som om der stedse og overalt i engelske bver var købmænd, der holdtes eller holdt sig
udenfor kompagnierne og søgte at gennemføre deres handelsforetagender i principiel modstand mod dem.
Dette vil fra tid til anden have været rigtigt m. h. t. joint-stock kompagnierne, særlig East India company,
nemlig hvergang aktierne i disse selskaber var saaledes opkøbte og beslaglagte, at tilgang hindredes; men
det maa dog ikke overses, at der da hvergang skaffedes luft ved oprettelsen af nye kompagnier, der sas
smeltede sammen med det allerede bestaaende. Hvad de regulerede kompagnier angaar, forholder sagen
sig anderledes; de købmænd, der af, dem betegnes interlopers, er for hovedmassens vedkommende den
samlede købmandsstand i visse bestemte engelske byer. Sagen var, at kompagniorganisationerne aldrig blev
helt gennemført i praksis saaledes, som regeringen havde tænkt sig det; i nogle byer vilde købmændene
ikke opløse deres egen organisation for at danne underafdelinger af de Elisabethske kompagnier, dels fardi
de mente at have et dedre retsgrundlag for deres handel i de særlige privilegier, der var tilstaaet deres
bvorganisation, dels fordi tiltrædelsen af de Elisabethske kompagnier forlangte opgivelse af al detailhandel.
Sellers indl. 61. Derfor var det for merchant adventurers og Eastland company allerede vanskeligt at
underordne en hv som Newcastle, men navnlig viste det sig umuligt overfor de sydvest-engelske byer,
særlig Bristol (desværre er jeg for sent bleven opmærksom paa et arbejde af J. Latimer: History
of the Merchant Venturers of Bristol), Exeter (cf. dog Lingelbach 76—77), Southampton 0. s. Hvor
disse kompagnier taler om og bekæmper interlopers, mener de da dermed disse bestemte bvers samlede
købmandsstand, og selv Newcastle finder det i 1689, da Bristulkobmændene atter rettede et heftigt angreb mod
merchant adventurers: more conducing to the common good of trade and the masinetavning of our general!
priviledgs fo iovne with the marchants of London rather then with these interlopers. Dendv 137. Men
denne staaende strid berørte saa godt som slet ikke Levantkompagniet, fordi den længste tid alene Lon-
donerkøbmænd deltog i handelen til Tyrkiet. Lige i de første aar af dets tilværelse havde det 1606 og
1618 ff. sammenstød med Southampton (Hewins 4&, Cal. State Pap. Dom. Jam. |, Add. 1618 jan.
SR, 1624 22 spr. GR, og senere) der importerede vin, ag 1617 med Bristol og Exeter (R. O. 147, 178—80)
der importerede korender, og Lord Treasurer afgjorde da striden saaledes, at de, der ønskede at fortsætte
bermed, masse indtræde som medlemmer af kompagniet; men formentlig har denne importhandel snart
mistet sin detydning for disse hver, thi senere hører man ikke tale om sammenstalj. Først den efter
midten af der 18. ssrh. stigende domuldsimport skulde paåanv vække Bristels lvst ml at deltage i den tyr
kiske hande!.
S 18 N. isn. desæmmes, at skibskaptejiner og mandskab ikke maa sælge deres varer ombord pas
skidet ril jader eller andæ; deres varer skal behandles ganske som medlemmers, skal bringes i land,
detale afzifer og sælges 37 en faktor. R. O. TX 378. IND 9. febr : The Concord? has brought home
as good parvel! of galls for aovognts of the owners, uho are manv of them mø free of the sompeny, and
vet ve dmi, tat tåe broke of 3) je hath nWX deen taken nor Jdemandeld vpon their shares, as our orders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
