Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faktoreden. 135
har virket, men formodentlig blev stemningen ogsaa beroliget ved selve
den nye skibsfartordning; der var ved den sat en saadan præmie paa
den regelmæssige handel ved kompagniskibe, at alle faktorer, hvis
væsentligste forretning endnu bevægede sig i de gamle baner, ikke
kunde finde synderlig anledning til længere at nægte eden, naar de blot
var sikre paa, at den blev gennemført for alle. Dertil kom ogsaa sær-
lige omstændigheder; i Aleppo havde førerne for edens modstandere
været Hawley Bishop og Stanton, men en skønne dag i slutn. af 1664
forsvandt de begge derfra med alt, hvad de havde, og som var dem
betroet; kreditorerne var for størstedelen Tyrkere, hvorover kompagniet
kom i stor frygt for en avania!. I løbet af 1664/65 svækkedes da
overalt modstanden mod eden, i sommeren 1665 vedblev alene i Smyrna
tre faktorer, nemlig Charles og Jos. Edwards og Charl. Brandon at
nægte den”,
96. Spørgsmaalet var: hvad tilsigtede kompagniet at opnaa ved
eden udover en vis kontrol med afgiftsbetalingen. Hvorledes vilde det
ved dens hjælp regulere faktorernes sædvanemæssige handelsforbindelser?
I virkeligheden greb den ind i meget komplicerede forhold. Lettest var
det at forstaa dens virkning med hensyn til forbindelserne mellem fak-
torerne og engelske ikke-medlemmer. De lejlighedsvise forbindelser
mellem dem og ikke-medlemmer fra England selv skulde ganske af-
brydes, heller ikke voldte denne afbrydelse stor vanskelighed. Men de
interlopers, der særlig skulde rammes, var jo netop de engelske ikke-
medlemmer i Italien. Her var sagen straks vanskeligere, fordi det netop
ikke var meningen at afbryde alle forbindelser mellem dem og fak-
torerne; tværtimod, de maatte til faktorerne konsignere alle slags varer
og penge, de maatte ved dem lade Levantvarer opkøbe og importere
dem til England; kun eet maatte de ikke, det var: tilsende dem engelsk
klæde. Naturligvis var det ikke let at opretholde en saa unaturlig und-
tagelse; det lod sig ikke som overfor søfolk eller tilfældige spekulanter
gøre med eder og bøder alene.
Netop 20 ”/o bøden viste sig virkningsløs, hvor det drejede sig om større
varemængder. For at anspore til angivelse og opkrævelse havde kompagniet be-
stemt, at Ys af bøden skulde tilfalde angiveren, ’/s konsulen eller, i Constantinopel,
gesandten, Ys kompagniet selv. Men dette benyttedes paa den maade, at en faktor,
der saaledes regelmæssigt modtog klæde fra én interloper, betalte konsulen en vis
mindre affindelsessum for hans tredjedel, saa selv angav og saaledes tjente den
anden tredjedel, saa at han kun fik "/s af bøden at betale. Først i 1674 opdagede
kompagniet denne praksis og fik sat en stopper derfor ved at bestemme, at nu
skulde det have hele bøden”,
97. Vanskeligst var det imidlertid at se, hvilke indskrænkninger
eden og den nye ordning i det hele taget vilde fremkalde i faktorernes
eller engelske købmænds benyttelse af fremmede skibe og som følge
deraf i faktorernes handelsforbindelser med købmænd af fremmede
nationer. Ordningen og den dertil knyttede ed var jo dog i hoved-
trækkene taget fra ordningen i 40erne. Men den gang var forholdene
1 Cal. State Pap. Dom. Ch. ll. 1665 15. marts, 17. apr.
2? R. O. 152, 299.
3 R. O. 113, 419, 423, 426—27. 209, 6-7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
