Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frygten for Frankrig. 153
den franske fare; og da frygten herfor hurtigt voksede i styrke, naaede
man allerede i 1678 frem til forbud mod alle fremmede tøjers import
til England. Det var Whiggerne, der nu og senere førte beskyttelsen
igennem, og dette gennembrudsaar forbigaas derfor i tavshed af deres
store, men frihandleriske historieskriver; samtidige og det 18. aarh.s
Englændere vidste dog meget vel, at dette var det store vendepunkt,
at fra nu af og i det følgende hundrede aar havde den engelske han-
delspolitik kun eet maal: defensionen overfor Frankrig, at fra nu af
skred det, med kun ringe svingninger, skridt for skridt frem til beskyt-
telse af den ene position efter den anden, ikke i kraft af noget sam-
menhængende beskyttelsessystem, men eftersom man mente dem truede
af Frankrig eller troede derved at kunne styrke sit forsvar overfor dets
angreb. Der er heri en grundforskel mellem den franske og engelske
beskyttelse i denne og den følgende tid, og de sammenfattes alt for
meger under den intetsigende fællestitel: merkantilisme.
115. Omtrent paa samme tid faar man ogsaa indenfor Levant-
kompagniet det første vidnesbyrd om, at det er paa sin post overfor
det franske klæde; 1675 26. maj udsteder kompagniet en staaende ordre
om, at for fremtiden maa ingen fremmed uldmanufaktur tilføres Tyrkiet
paa kompagniskibe fra England eller nogen anden plads, som de anløber
paa deres vej”. Ogsaa de ovenfor anførte ytringer om ringere salg af
engelsk klæde viser, at man var begyndt at spore virkningerne af det
franske klædes fremgang i Levanten.
De franske Levantkompagniers historie giver et billede, der er absolut modsat
virkeligheden. Thi disse ikke mindre end fire efter hverandre følgende kompagnier”,
hvis opgave netop var klædeeksport, og som regelmæssigt begyndte deres’virksom-
hed med at afslutte en stor leveringskontrakt med Saptes, Clermont eller Carcas-
sonne, havde kun en krank lykke. Men de var ogsaa slet ledede, og navnlig var
de oftest stiftede i bestemt modsætning til købmændene i Marseille, der dog fra
gammel tid havde den største del af den franske Levanthandel i deres hænder, og
som netop derfor ikke ønskede kompagnierne fremgang, næppe en gang var til at
bevæge til at deltage deri. Fra midten af 90erne opgav da ogsaa den franske
regering alle planer om kompagnidannelser", Men den store nytte gjorde disse
kompagnier, at de bragte selve Marseillekøbmændene til at indse fordelene ved og
betydningen af den franske klædeeksport til Levanten; selvom kompagnierne faldt,
var disse nu beredte til at fuldføre deres arbejde.
Manglen paa alle officielle tal? giver den statistik over eksporten af
engelsk klæde, der her er vedføjet, en vis værdi. Om dens paalidelighed
henvises til de dertil knyttede bemærkninger; i det hele taget tror jeg, at
den giver et nogenlunde tilforladeligt billede, om ikke ved de enkelte tals
absolute nøjagtighed, saa dog af bevægelsens gang i det store. Den viser
! The real starting-point in the history of Whig policy in the matter of trade is the great prohi-
bition of 1678. It is an illustration of the way in which historical events even of real importance drop
out of the current tradition of later ages that this measure, regarded by so many English writers far into
the eighteenth century as a turning point in the economic fortunes of their country, is to-day as good as
forgotten.” Ashley Surveys 271—73.
2 R. O. 153, 365.
3 Masson 178—200.
4 Kun i 1753 dukkede paany planer om et Levantkompagni op; Bonnassieux 179—80; hvilket
fremkaldte Forbonnais modskrift 17855.
5 Lohmann: Die amtliche Handelstatistik Englands und Frankreichs im 18. Jahrh. Sitzungs-
berichte der kgl. preus. Akademie der Wissenschaften. Berlin 1898, 2, 859—92, særlig 868.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
