Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konossementsombytningerne. 169
5 Id. pr. stk. klæde. Ordren syntes at være rettet mod de fremmede og und-
skyldtes ogsaa med krigstiden og med, at en saadan afgift ikke var mere end,
hvad andre nationer lod Englænderne betale paa deres skibe under forskellige be-
tegnelser — men at den ogsaa ramte de engelske købmænds handel, ses ikke blot
af, at samme ordre indskærper, at hvis engelsk klæde importeres paa denne
maade af engelske undersaatter, skal den sædvanlige 20"/0 bøde hæves, men ogsaa
af, at netop dette paalæg var et af de italienske købmænds vigtigste anklagepunkter
mod kompagniet. At ogsaa de engelske faktorer i Tyrkiet var interesserede i
denne trafik, kan man slutte deraf, at det var paa grund af modstand fra deres
side, at denne afgift aaret efter, 1708 13. aug. maatte nedsættes til 2 Id. pr. stk.
klæde ".
Men det viste sig snart, at denne praksis at omlade eller ombytte konosse-
ment i Italien lod sig bruge i langt større omfang. Faktorerne indladede i Tyrkiet
Levantvarer paa engelske skibe til en fremmed købmand i Italien, i Livorno om-
ladedes de, eller der blev blot byttet konossement, og de sendtes videre paa samme
skib, men nu i den italienske købmands navn. Paa den maade slap varen ikke
blot for 20"/0 bøden, men betalte som regel ogsaa mindre afgifter end kom-
pagnimedlemmers gods. 1712 26. august forlangte kompagniet en erklæring af fak-
toren, der indladede Levantvarer til fremmede i Italien, om, at disse varer virkelig
efter hans bedste overbevisning var for fremmedes regning, og at ingen engelsk
undersaat var direkte eller indirekte interesseret i dem, og at de heller ikke var
bestemte for England? — men hvad hjalp disse erklæringer? Man kunde endnu
tro, at saadanne illegitime forbindelser kun vilde kunne bestaa i krigstid, saalænge
de direkte tilførsler fra England var uregelmæssige og forbundne med fare; ønsket
om at umuliggøre dem var vel ogsaa nok et motiv for kompagniet til efter krigens
slutning at gøre skibsfarten friere end nogensinde. Men det kan ikke nytte at
ville konkurrere, naar man kun vil gøre det med visse forbehold. Det synes da,
som om den rigelige skibslejlighed efter krigen kun har tjent til at forøge den ulovlige
handel; det var ikke længere nok at passe paa i Livorno, konossementsombytninger
fandt nu ogsaa sted i Messina og Venezia.
132. Og nu blev hele denne trafik des mere følelig, syntes des mere
faretruende, fordi aarene umiddelbart efter krigen blev en stor skuffelse
for kompagniet. Lige siden 1689 havde det været optaget af tanken om
og troen paa at kunne besejre Frankrig; det var umuligt andet, end at
det engelske klæde, der havde aarhundreders ry, maatte kunne for-
trænge det franske. Det var da hele denne periode forhaabningsfuldt
og ganske særligt ved udbrudet af den spanske arvefølgekrig; 1702
26. novbr. besvarede det en forespørgsel fra handelskomiteen: dets
handel var god og havde været det siden den sidste krig; det, der nu
mest syntes at true den, var den stærkt stigende import af alle sorter
raasilke fra Indien, derved maatte importen af tyrkisk raasilke nødvendig-
vis gaa tilbage. ,Den franske handel i Tyrkiet synes derimod at blive
ført ganske paa samme maade som tidligere; hovedparten deraf er i
penge, nogle huer og noget papir af deres egen fabrikation og nogle
fremmede varer som peber, sukker, indigo og deslige; remisserne derfor
er særlig silke, bomuldsgarn, bomuld, droguer og gedeuld. 1 de sidste
aar har de importeret anselige kvantiteter klæde og perpetuanos, og de
vedbliver at udvide deres uldmanufaktur, dog tvivler vi ikke om, at vi,
naar handelen er fri og aaben, nok skal faa bugt med deres forhaab-
1 R. O. 209, 85—86. 179, 62. Brit. Mus. Pamf. 357 b. 3 (126), hvor afgiften omtales, som om den
endnu (1720) stadig var 5 Id, .
2 R. O. 209, 110—11. 1 declare by the oath I have taken to the Levant company, that the goods
aboue mentioned are to the best of my knowledge and belief for account of foreigners, and that no sub-
ject of Great Britain is directly or indirectly concerned in them, nor are the said goods designed for
ngland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
