Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
medlemmer. Man kan ikke tænke sig kompagniets opfattelse af den
eneste rette form for Levanthandelen udtrykt skarpere end ved disse
aarlige kompagniskibe, der var privilegerede til at bringe det engelske
klæde ud og føre silken og mohairgarnet hjem.
141. Men til denne rette form hørte jo ikke pengeimporten til
Tyrkiet; tværtimod, den var aarsagen til al ulykken, den gjaldt det nu
om at standse. Allerede 1718 11. decbr. havde man formet en ordre
herom, hvis første bestemmelse lød, at der af alt møntet og umøntet
guld og sølv, som af medlemmer importeredes til Tyrkiet fra England
eller nogen anden plads skulde betales 10 ?/o. Ved en saa stor afgift
at hindre import af ædelmetal in natura var let nok; vanskeligheden var
at hindre pengetilførsel i form af veksler og anvisninger uden at gribe
alt for forstyrrende ind i hele vekselomsætningen, som ikke kunde
hæmmes uden skade for handelens tilvante gang. At forhindre princi-
paler og faktorer eller faktorerne i Tyrkiet og Ægypten i indbyrdes at
afgøre deres mellemværender ved veksler, vilde være umuligt og taabe-
ligt; hvad det gjaldt om, var at træffe forholdsregler imod, at virkelige
pengetilførsler antog vekslens form. Derfor bestemtes, at intet medlem
af kompagniet maatte remittere til nogen plads i Tyrkiet ved veksler
eller paa anden maade nogen pengesum, undtagen saadanne veksler var
udstedte af eller trasseringsretten overført fra et andet medlem”, og at
alle summer, der remitteredes fra Ægypten til Tyrkiet, skulde være fra
engelske faktorer, bosatte i Ægypten, og være fremkomne ved salg af
engelske uldmanufakturer eller andre engelske varer (importerede dertil
fra England). Den faktor, der saaledes remitterede, skulde enten afgive
en erklæring i overensstemmelse hermed eller ogsaa betale 10 ?/0. Let-
tere var det at hindre pengetilsendelser fra folk udenfor kompagniet;
derom bestemtes, at der af enhver saadan tilførsel til medlemmer eller
faktorer i Tyrkiet skulde betales 10 %/o, og at i dette særlige forhold
skulde ethvert medlem, der ikke var bosat i England eller Tyrkiet,
regnes for ikke-medlem, saa at der ingen veksler eller pengeordrer
maatte modtages fra ham, uden at der betaltes 10 72/92,
142. Kompagniet kom imidlertid snart ved nøjere eftertanke paa
det rene med, at i denne form lod ordren sig ikke gennemføre. For
det første var den for uretfærdig mod de kompagnimedlemmer, der var
bosatte i Italien; det lod sig ikke gøre saaledes at berøve dem en del
af deres medlemsrettigheder. Men dernæst vilde den ogsaa virke for
ødelæggende paa faktorernes forbindelser med fremmede principaler ;
som den nu var affattet, syntes den ganske at ville forbyde faktorerne
at modtage pengekonsignationer eller -ordrer til opkøb af Levantvarer
fra fremmede — og deri havde dog i lange tider en væsenlig del, om
ikke langt hovedparten, af alle forretninger mellem fremmede principaler
og engelske faktorer bestaaet. Derfor maatte man allerede 1719 5.
1 R. O. 209, 177—79. 210, 8—10.
2 Unless the said bills shall be giuen by or the right transferd from some other member of the
company.
? And no freeman or factor abroad shall receiue any money from such as are not of their body, and
that in this particular any member of the company not residing in England or Turkey shall be esteemed
as an unfreeman, from whom no bills or orders for money shall be taken under the said penalty of 10 fo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
