Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
gav da kompagniet ordren en ny form; det tilbagekaldte ordren af 1748
28. apr. og udstedte 1749 5. jan. en ny, der lød’: at alt engelsk klæde,
uldmanufaktur og alle andre varer, der importeredes til Tyrkiet eller
Ægypten fra hvilken som helst plads, paa hvilket som helst skib, for
en Englænders regning, hvad enten han var medlem eller ej, og som
ucertificeret kom i en engelsk faktors disposition eller besidddelse, skulde
betale 20 ?/o. I denne formulering fik de fremmede kommittenter end-
ogsaa paany ret til at konsignere engelsk klæde til engelske faktorer;
en ret, som dog næppe blev benyttet i synderlig stor udstrækning.
Dette viser, hvor berettiget kompagniet fandt faktorernes krav om
i fuldeste udstrækning at bevare deres fremmede kommissioner; det
samme ses af det standpunkt, det nu indtog overfor forbindelsen med
Persien. Saalænge det alene var faktorerne i Aleppo, der søgte at ud-
vide deres handel hertil, havde kompagniet forbudt dette; men omkring
1740 maa det østindiske kompagni vistnok have ansat repræsentanter i
Balsora, eller engelske eller . persiske købmænd have søgt forbindelse
med de engelske faktorer i Aleppo. Og nu bestemmes 1744”, at de
engelske faktorer i Smyrna, Constantinopel og Aleppo maa modtage
varer fra Persien og Balsora, dog at de ikke anvendte provenuet af
salget deraf til opkøb af silke, mohairgarn eller andre varer til eksport
til Storbritanien for ikke-medlemmers regning; derimod maatte de sende
det i guld og sølv. Men hvis der kommer strid med de tyrkiske told-
embedsmænd, skal konsulerne ikke fastholde kun at ville indrømme
betaling efter kapitulationerne. Paa samme maade skriver kompagniet
1750 23. marts lidt uvilligt, at selvom det ikke ved en ordre vil lige-
frem forbyde faktorerne at handle til Persien, Bagdad og Balsora, finder
det dog denne handel risikabel og vil i alt fald ikke finde sig i, at
kapitulationerne fortolkes paa en maade, hvis rigtighed Tyrkerne aldrig
vil indrømme; enhver faktor, der deltager heri, maa derfor selv bære
risikoen. Forbindelsen vedligeholdtes dog sikkert; og i 1799 havde det
østindiske kompagni selv en agent i AleppoZ.
Til de forholdsregler, der skulde lette faktorernes forbindelser med
fremmede kommittenter, kan man maaske ogsaa regne ordren af 1754
27. aug., der ophævede konsulatsafgiften af fremmedes ejendom paa
fremmede skibe. Iøvrigt var kompagniet i den sidste halvdel af aar-
hundredet meget sparsomt med handelsregulerende ordrer; af de ældre,
der endnu havde gyldighed, ophævedes silkeordren 1791 11. jan.”.
164. Hvor gerne faktorerne end modtog fremmede ordrer; deres
væsentligste fortjeneste maatte de dog søge ved deres egenhandel.
Deres deltagelse i den tyrkiske indenrigske handel lettedes dem ved
den stadige forøgelse af engelsk tonnage i tyrkiske farvande; fra aarene
1749—56 og senere er der talrige vidnesbyrd om, hvorledes engelske
skibe, charterede af tyrkiske, græske, endog russiske købmænd, gik i
1 R. O. 211, 87-89.
32 R, 0. 211, 33 -34 Sect. 16 (Goods from Persia or Bussorah).
3 R. 0. 211, 95—96. 127: Brev fra gesandten af 1799 10. aug.
4 R. O. 211, 109 -10 og upag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
