Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faktors og principals indbyrdes forhold. 213
saaledes kadien, at hele hans bo, derunder ogsaa alle varer i hans
varehuse, selvom andre havde del deri, eller de fuldstændig var andres
ejendom, skulde udleveres til ham til skiftebehandling. Samuel Pentlow
havde imidlertid udnævnt Smyth & Ashby i Smyrna til sine eksekutorer,
og de havde paa sædvanlig maade overtaget hans dødsbo og begyndt
behandling deraf, da de paa kadiens klage kaldtes for storveziren i
Adrianopel og dær fik paalagt og maatte betale en avania paa 90,000
Id. Men særlig var det naturligvis separationsretten i faktorens kon-
kursbo, der var Tyrkerne en torn i øjet; det synes, som om den tyr-
kiske regering egentlig aldrig helt anerkendte berettigelsen af den for-
tolkning af kapitulationernes bestemmelser, der tillod at bringe dem i
anvendelse herpaa; saaledes hører man under den spanske arvefølgekrig,
hvor Tyrkiet atter nærede stærke franske sympathier, klager fra de
engelske faktorer i Constantinopel over, at den tyrkiske regering vil
- gøre dem solidarisk ansvarlige for enkeltmands gæld. Samme princip
synes den tyrkiske regering ogsaa nu og da at have hævdet overfor
Franskmændene; Forbonnais maa endnu 1755 søge at borttage frygten
herfor ved at gøre opmærksom paa, at den i de franske kapitulationer
af 1740 udtrykkeligt har renonceret herpaa!?.
Bortset fra disse to tilfælde, hvor den mulige beskyttelse, som prin-
cipalerne kunde opnaa, hævedes til et spørgsmaal om kapitulationernes
rette forstaaelse og hævdelse, var som sagt enhver direkte forbindelse
mellem principalen og medkontrahenten udelukket; det maatte af rent
praktiske grunde fra første færd og stedse i Levantkompagniets tid være
faktoren, der overfor tredjemand berettigedes og forpligtedes.
178. Den betydningsfulde udvikling finder derfor alene sted inden-
for faktors og principals indbyrdes forhold. Men her maa der først
tages hensyn til, at denne udvikling ikke bestemtes alene af den enkelte
faktors stilling overfor sin eller sine principaler, men for mangfoldige
siders vedkommende reguleredes ved kompagniets ordrer, d. v. s. ved
de forsamlede principalers fællesbestemmelser for alle faktorer. For-
trinsvis er da disse ordrer at opfatte som principalernes fælles instruk-
tioner, og netop dette gav dem deres overordentlige betydning og styrke,
omend de aldrig var helt udtømmende, saa at en principal ofte ved siden
af dem vilde give sin faktor særlig instruktion; ordrernes styrke svækkes
netop ved en langsom udvikling, hvorefter forhold, der tidligere be-
stemtes ved dem, senere overlodes til hver principals afgørelse ved
hans egen instruktion.
Ordrerne var dog tillige mere; i kraft af selve kompagniorganisa-
tionen indskrænkede de sig ikke til blot at give regler for faktorens
kommissionærvirksomhed for de engelske principaler, men hele hans
stilling og virksomhed bestemtes ved dem, ikke mindst hans forhold til
andre kommittenter og hans egenhandel. Det er sandt, at hans handle-
frihed indskrænkedes derved, særlig fordi kompagniet ofte gennemtvang
en snæver principalpolitik. Dog maa forestillingen om den tvang, der
1 Maj 1710 indgiver kompagniet til dronningen en klage over dette og andre tyrkiske overgreb
R. O. 145, 346—47. Forbonnais 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
