Afregninger. 227 fremtiden kun maa føre ”/2 ”/o i regning som mæglergebyr, eftersom det er med urette, at de tidligere har ført 1 %/o, da de i virkeligheden kun har betalt '/2 ”/o!. Dernæst klages der i 1628 paany over, at faktorerne i Constantinopel opfører urimelige provisioner og omkost- ninger; for grogramstoffer købte i Angora opfører de en ekstraprovision af 2 9/0, medens ”/6 /o maa regnes for tilstrækkelig; for deres egen provision og mæglergebyr opfører de 30, og desuden beregner de sig kurstab og lignende. Der nedsættes en komite”, om hvis arbejde man imidlertid intet hører; men meddelelsen er interessant, fordi den viser, at den almindelige faktorprovision nu som senere i tiden var 2 7/0, og det efter principalernes mening ubillige var da, at faktorerne atter forlangte 1 ?/o i stedet for !/s 70 som mæglergebyr. 194. Netop denne takst — 2 ?/o provision, "/3 ”/0o mæglergebyr — fastholdes da ogsaa ti aar efter i en større ordre af 1638 28. juli, der til maal havde en ophævelse af adskillige afregningsmisbrugå, Men ifølge denne maatte provisionen, naar klæde blev solgt direkte mod bomuld, galæbler, silke eller andre varer ikke beregnes efter de priser, der fastsattes for disse varer, men kun efter, hvad deres pris vilde have været for salg pr. kontant. Med hensyn til køb og salg i Angora strakte man sig dog nu lidt videre end før, idet man tillod ”/2 ?/0 pro- vision af alle penge sendte dertil og ligeledes 7/2 %/o af alle varer, mod- tagne derfra; ogsaa indrømmede man 4/00 for ,sheroffage", d. v. s. kurstab. Siden 1628 var nye spørgsmaal imidlertid dukket op, som kompagniet nu afgjorde: efter gammel sædvane maatte der ikke be- regnes pakhusleje for klæde eller andre fine varer, men emballagen skulde regnes for godtgørelse herfor, derimod kunde det indrømmes for bomuld, bomuldsgarn og andre grove varer, hvis den virkelig var blevet betalt; men faktorerne maatte ikke føre mere i regning for sækkene og disses udbedring, end de selv havde betalt. For remisser i rede penge eller veksler maatte faktorerne ikke tage mere end '/2 9/0 provision. At man i Smyrna for at modtage og afsende varer til eller fra Constantinopel, Brussa etc., hvor der ikke var tale om køb og salg (altsaa som speditionsgebyr), forlangte 1 ?/o, var en ny ting, som ikke mere maatte finde sted; for fremtiden vilde principalerne herfor kun betale 1 dl. pr. balle. Smaaudgifter maatte kun føres i regning efter dalerens virkelige kurs, men navnlig maatte faktorerne, der dog var forpligtede ved den tillid, der maatte vises dem, ikke paaføre mere for told eller konsulatsafgift, end de virkelig havde betalt. Denne ordre kalder sig selv en tarif, og var vistnok ogsaa den første fuldstændige liste over, hvilke omkostninger og provisioner der maatte beregnes. I 1660erne er der klager over faktorernes ubillige beregning af tara og omkostninger ved rensning af silken, og det be- stemmes, at silkeballerne ikke skal aabnes i faktorierne, men silken 1R.O 2 R. O. 148, 188. 3 R. O 15%