Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Levantkompagniets konsularjurisdiktion. 237
Dette er et vidnesbyrd om, at retsudviklingen indenfor kompagniet ikke
var synderlig kraftig, at de egentlige retssager var saa faa, at man
kunde hjælpe sig igennem med en almindelig anerkendt praksis; men
det betyder ingenlunde, at man blev staaende ved, hvad der omkring
1600 var samlet af retsregler af merchant adventurers, og stedse fulgte
dem. Tværtimod fandt der en ikke uvæsentlig forskydning sted, praksis
blev efterhaanden en hel anden, mindre teknisk korrekt, mere svævende
og uklar, samtidig med, at denne udvikling afsatte nogle faa nye fak-
tiske regler, som blot aldrig fastsloges ved en samlet ordre. For at
studere denne udvikling maa man vende sig til de enkelte tilfælde, der
er overleverede i kilderne.
Hovedkilden hertil er imidlertid de af sekretæren i Constantinopel førte bøger,
hvori alle ansøgninger til gesandten om arrest og forhandlingerne i de ganske faa
virkelige retstrætter er blevet indførte; men disse begynder først henimod 1650.
Der er da et spring paa omtrent 50 aar, hvor man ikke i det enkelte kan følge
udviklingen, men maa nøjes med de oplysninger, der nu og da kan hentes fra den
almindelige kompagniforsamlings protokol eller fra kompagniets korrespondance.
Disse spredte oplysninger er, som det nedenfor vil ses, af stor interesse for et
enkelt meget vigtigt punkt i udviklingen; men iøvrigt er der næppe grund til at
tro, at overleveringens mangelfuldhed er et særligt stort tab; det er ret sikkert, at
kompagniets jurisdiktion egentlig først fik nogen interesse i den store handelstid
efter opsvinget i 40erne og 50erne.
Gaar man da straks ned til den tid, hvor denne udvikling
atter kan følges, ser man, at der er indtraadt forskellige forandringer,
hvis samlede resultat er, at al jurisdiktron udøves langt mere formløst,
langt mere skønsmæssigt; alt er blevet simplificeret; al myndighed ud-
øves mere discretionært. Selve sprogbrugen synes at vidne om denne
simplificering, den skelner ikke mere mellem attachement og sekvestra-
tion; den, der ønsker at gøre arrest, ansøger straks om en sekvestration,
der saa atter kan hæves, naar debitoren har fyldestgjort ansøgeren ’.
At tilstaa og eventuelt atter ophæve en saadan sekvestration er kon-
sulens eller gesandtens sag, og man kan sige, at denne virksomhed er
næsten alt det, der er tilbage af kompagniets jurisdiktion i praktisk liv.
Konsul og gesandt havde derved faaet en mere fremskudt stilling, og
maaske dette forklarer, at ogsaa den egentlige dommermyndighed af de
ganske faa (2—3) retssager, der forekommer, ses at være gledet over
til dem fra faktoriets almindelige forsamling, dog saaledes, at mæglingen
ved udvalgte mænd af faktoriets medlemmer er bibeholdt, og at gesand-
ten kun afsiger dommen efter samraad med dem.
206. Sekvestrationen i betydning af arrest var nu hovedsagen, og
de største forandringer viser sig i den maade, hvorpaa den anvendes.
Det var kun naturligt, at konsulens myndighed til at tilstaa arrest ogsaa
indskrænkedes, da den nye kompagniorganisation indførte appel til cen-
tralstyrelsen i England; enhver af en konsul tilladt arrest kunde kom-
pagniet befale hævet og omvendt befale ham at paalægge arrest, uden
at sagen underkastedes hans egen kendelse. Endda skød efterhaanden
gesandten sig ind som melleminstans mellem kompagni og konsuler,
1 Indenfor Eastland company hibeholdes udtrykket attachement, og der gives dog nogle almindelige
regler for anvendelsen deraf. Sellers 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
