Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
uldvæveriet til koncentration, i alt fald fortrinsvis, i byerne, var linnedvæveriet i en
fortrinlig grad egnet til netop at vedblive at udgøre en del af hver enkelt landhus-
holdnings virksomhed. Heglingen af hørren og hampen fastholdt raastoffet paa
landet, blegningen af det vævede stof kræver store, solbeskinnede flader, selve dyrk-
ningen af hørren og hampen og viderebehandlingen af raastoffet skyder sig bekvemt
ind mellem bondens øvrige arbejder, spindingen og vævningen var passende kvinde-
arbejde i vinteraftenerne; det var tillige arbejder, der ikke krævede stor teknisk
færdighed og ikke var særlig anstrængende’. Overalt paa landet dyrkedes der da
hør, og fandt der linnedtilvirkning sted lige op til midten af det 19. aarh., og let
kunde produktionen udvides; betingelsen var blot, at opkøbet til videreforhandling
naaede derhen, som regel i skikkelse af den nærmeste bys købmænd. Derfor ser
man til forskellige tider snart een tysk egn, snart en anden dukke op og vinde
navn som hjemsted for en linnedtilvirkning; overalt forløb da udviklingen, lidt hur-
tigere eller lidt langsommere, som den f. e. skildres fra det hannoverske: linned-
væveriet er oprindelig en bibeskæftigelse ved landbruget, der væves kun til eget
behov; saa begynder vævningen til salg, en bonde forfærdiger nu i reglen 5 å 6
stk. linned om aaret, en landarbejder 2 å 3 stk., hver pige faar som del af sin løn
hør, som hun spinder til garn for deraf at væve et mindre stykke; hos de fattigere
klasser fortrænger efterhaanden vævningen for salg ganske vævningen til eget behov.
Der danner sig da vel en klasse af professionelle vævere, men stadig er en stor
del af producenterne bønder, der søger bifortjeneste; denne producenternes uens-
artethed og den hele mangel paa koncentration gør det næsten umuligt at opnaa
fremstillingen af en ensartet vare; snart gaar tilmed alle slags underslæb i svang:
der bruges slet og uensartet garn, stykkerne har ikke samme længde, er smallere
i den ene ende end i den anden, kun den del af stykket, der ved oprulningen
kommer yderst, er godt vævet? Kun ved ligefremme tvangsforanstaltninger kunde
byerne søge at skabe dog i det mindste den grad af ensartethed hos varen, der
var nødvendig, hvor linnedhandelen fik et større omfang.
258. Trods alle vanskeligheder og skønt linnedet i den første del
af middelalderen mere og mere fortrængtes som beklædningsstof af uld-
tøjerne, naturligt mest i de nordligere egne”, opstod der dog tidlig en
betydningsfuld tysk linnedhandel. Thi anderledes end i Norden var for-
holdet 1 Middelhavslandene; dær var linnedet netop efterspurgt, og
tilvirkningen ikke meget udbredt; naturligt bød de sig da frem som mar-
keder for det tyske linned. Derfor finder man først en betydelig linned-
handel og en deraf fremkaldt stærkere produktion i egnen omkring
Bodensøen, hvorfra overgangen til Italien var ret let’. Allerede midt i
det 13. aarh. er denne handel særlig i Ravensburg og Konstanz af stor
betydning; for disse to byer falder linnedhandelens blomstringstid i aar-
hundredet fra ca. 1350 til ca. 1450; med varens ensartethed førtes der
i denne tid i det mindste i Konstanz tilsyn af en offentlig kontrolmyn-
dighed. I det 15. aarh. bliver St. Gallen, Isny og Wangen centrerne for
Bodensøegnens linnedproduktion og handel, især St. Gallen, der omkring
1530 producerer mere end 10,000 stk. linned aarlig, og hvor der er ca.
350 mestre, her fremstilledes ogsaa drejl (,zwillich") d. v. s. kipret eller
mønstret lærred, ogsaa farvedes det, blaat og sort”.
Disse byers handel maatte da som i langt større omfang den engelske
antage karakter af en kraftig eksporthandel, og med varen fulgte køb-
! Schulte I, 113—14. Dog Keutgen Hans. Gbl. X, 1901, 86—87.
2 Hornung 59 63.
3 Schulte I, 112–-13.
ff v. Below Hist. Zts, 89, 226: Bei Ravensburg, das im Mittelalter doch nicht so sehr ,klein" war,
kann schon die geographische Lage vieles erklåren; es liegt viel nåher an den Alpen.
5 Schulte I, 114–15, 605 f., 622, 639.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
