Eksport af korn og landbrugsprodukter. 315 skudsproduktionen af korn var ikke større, end at dette maal lige kunne naas; at skaffe borgerne billigt korn, blev en hovedopgave for bystyrelserne; tilførslen maatte sikres, forraad skabes', om fornødent al kornudførsel fra byen forbydes. Det var tilfældet i en udpræget industriby som Augsburg, og overalt ellers var korneksport i alt fald meget vanskeliggjort, særlig hvor bryggeri var et betydeligt erhverv. Saa lidt naaede i tiden til det 15.—16. aarh. og senere størstedelen af Tyskland ud over det standpunkt netop kun at kunne brødføde sig selv, at man kan regne. at 95 %o af de tyske byer aldrig naaede at faa en kornhandel af blot nogen betydning. Landdistrikternes kornproduktion rettede sig da de fleste steder alene efter bymar- kedets aftagningsevne; den maatte undvære den stimulerende virkning, som en regelmæssig korneksport vilde have haft. En saadan kan ogsaa kun opstaa, hvor tilstrækkelige og billige transportmidler er forhaanden; overalt hvor kornet maatte transporteres paa vogne ad de slette landeveje, var derfor enhver kornhandel saa godt som umulig, kun hvor transporten kunde foregaa til søs, kun eftersom floderne toges i brug som transportveje for kornet, blev en korneksport mulig?, Endda kan man kun nævne faa tyske egne, hvis kornproduktion var stor nok til at afgive et overskud til eksport, efterat de derværende byers behov var tilfredsstillet. Tidligst var dette tilfældet med Pommern, hvor Stettin og Stralsund snart fik en ret be- tydelig kornhandel til de nordiske riger, særlig til Norge, og som desuden let kunne trække korn til sig fra Polen over Landsberg og ad Oderen; langt senere, først fra slutn. af det 15. aarh. med en række tyske lande, der kunde benytte Elben som transportvej: Bøhmen, hvis korn samledes i det sachsiske Pirna, erke- bispedømmet Magdeburg og det frugtbare Holsten og Mark Brandenburg, for hvilke egne Hamburg naturligt tilbød sig som eksporthavn. Endelig var der Thiringen, hvis naturlige frugtbarhed synes at have overvundet alle transportvanskeligheder, og hvor Erfurt blev et midtpunkt for kornhandelen?. Efter Oderens spærring i 1572 koncentrerede den tyske korneksport sig stærkere end før i Hamburg. 283. For den tyske korneksport som for al kornhandel i datiden kommer eet forhold i væsentlig betragtning. Til en regelmæssig korn- eksport hører en fast aftager, og navnlig er dette nødvendigt, hvor førstehaandsopkøberen, det vilde i dette tilfælde sige den tyske køb- mand, skal kunne for sig bevare ledelsen af kornopkøbet og eksporten. Indtil slutn. af det 16. aarh. var alene Norge en saadan fast aftager af det tyske korn, og netop heri maa man søge grunden til, at korn- eksporten saa tidligt fik betydning for Stettins og Stralsunds handel; købmændene i disse byer vidste, at de til enhver tid vilde kunne finde afsætning i Norge for det korn, de opkøbte. Sverige, hvis trang til tilførsel maaske var ligesaa konstant, fik væsentligt sine tilførsler fra Danzig. Men om alle andre nordeuropæiske lande, ja, om disse landes enkelte provinser gjaldt det, at deres forhold i denne henseende var højst omskiftelige og uberegnelige; det ene aar kunde de behøve store tilførsler for det næste selv at have overskudsproduktion til eksport. Og selvom det byrige Flandern og Brabant aar for aar behøvede til- førsler, saa vilde de kunne skaffe sig disse i tilstrækkeligt maal snart fra de sydengelske grevskaber, snart fra Nordfrankrig, og var ikke tvungne til at henvende sig til Nordvesttyskland. Naar man endvidere betænker vanskelighederne ved at skaffe hurtige efterretninger om et markeds tilstand og den langsomhed, hvormed transporten foregik, er det indlysende, at korneksport for egen regning var en meget risikabel 1 Hertil hører opførelsen af offentlige kornmagasiner; saadanne nævnes i Magdeburg 1425, i Koln 1438—41, i Hamburg 1445, i Breslau 1459, i Braunschweig 1488. Daenell ll, 434 anm. 8 2 Naudé Stådt. Getreidehpol. 5, 10 -15. 3 Naudé I. c. 5, 13. I sommeren 1491 skal der daglig være afgaaet 40 å 50 vogne med korn ti! Hessen, Franken, Rhinen, Holland og Brabant.