320 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie. da den hanseatiske handel endnu ikke havde faaet fuldt fodfæste i Østersølandene, var det lykkedes den tyske orden at koncentrere en betydelig del af denne deres naturproduktrigdom i sin magt. Formodentlig har ordenen allerede i den sidste halvdel af det 13. aarh. drevet handel '; dens handels blomstringstid er slutn. af det 14. aarh., tiden fra omtrent 1360 til nederlaget ved Tannenberg 1410, ogsaa derefter fortsætter den sin handel, men denne er nu i stadig tilbagegang”. I dens store tid var ordenens handel en kraftig eksporthandel, og atter her fik den denne karakter ved de varers særlige egenskaber, den fortrinsvis omsatte. Grundlaget for ordenshandelen var ravet og kornet. Ravet, der i store mængder opskylles paa Preussens kyst fra Pillau øst paa, tilkom — alene bortset fra hvad bispen af Samland havde ret til — ordenen i kraft af dens grundregale. Som bekendt er denne kyst endnu den dag i dag hovedfinde- stedet for rav, det preussiske rav er forsaavidt et naturmonopol, og denne særlige omstændighed gav det som handelsvare dets særlige værdi; de paternostermagere, der i Brigge og Libeck? bearbejdede ravet, var henviste til at afkøbe ordenen deres raamateriale., Ordenens ravhandel, der væsentlig lededes af storschæfren i Kånigsberg, havde saaledes endog karakter af en monopolhandel; det samme kunde maaske en tid ogsaa siges om dens kornhandel, der var koncentreret i dens andet storschæferi Marienburg. Af sine preussiske og polske fæstebønder modtog ordenen aarligt meget store naturalafgifter i korn, og der kan derfor næppe være tvivl om, at i tiden indtil Polen ret aabnede for sin kornrigdom, var hovedmassen af det preussiske korn, der kom til eksport, ordenens ejendom. Udaf denne naturlige koncentration voksede en stærk kapitalopsamling; 1396 arbejdede Konigsberger- schæferiet med en for datiden saa kolossal kapital som 30,000 å preus.; 1406 var denne endog steget til 77,000 å, Marienburgerschæferiet havde 1404 en driftskapital paa 52,000 Æ preus.; kapitaler, der fandt deres anvendelse i den store vestøstlige handel, og som ved de store opkøb, de tillod, gav ordenens handel dens meget mægtige, selvstændige og fastsluttede stilling i datidens handelsliv. Men denne koncentration hvilede paa et meget løst grundlag; krigen med Polen slugte kapitalerne og standsede bøndernes arbejde; det polske korn kom frem i stigende mængde, og de danzigske køb- mænd opkøbte det; selv indenfor ravhandelen synes nye findesteder at være dukket op. Ordenshandelens koncentration var da kun et forbi- gaaende fænomen. 288. Den direkte forbindelse til søs gennem Sundet maatte besejre den ældste forbindelse over Libeck og Hamburg for alle de mindre kostbare massevarers vedkommende. Forgæves stred Liibeck imod og søgte ved indførelsen af stapeltvang i Brigge 1447 at binde i det mindste de stapelpligtige varer d. v. s. voks, pelsværk, metaller, skind o. a. til den gamle handelsvej; selvom denne maaske endnu i 1470erne hæv- dede sin overlegenhed", maa den dog i løbet af det følgende aarhundrede have tabt ganske i betydning overfor den direkte forbindelse. Og denne beherskedes stedse mere af de fremmede, særlig Hollænderne, hvis frem- gang i slutn. af det 16. aarh. er stadig og meget stærk. Ved hjælp af Øresundstoldregnskaberne kan man forfølge den for de vigtigste pladser. 1 Min afhandling: Den europæiske regalismes oprindelse. Natøk. Tidss. 248 52. Ogsaa Daenell I, 176 henlægger ordenshandelens begyndelse til denne tid. ? Til det følgende Sattler Der Handel des deutschen Ordens in Preuszen /ur Zeit seiner Blithe, Hans. Ghl. II, 1877, 61 - 85 og Der Staat des Deutschen Ordens in Preuszen zur Zcit seiner Bluthe. Hist. Zts. 49, 229. 60; Naudé I, 252-—78. 3 Stieda Liåbische Bernsteindreher oder Paternostermacher, Mitt. des Ver. f. Lubh, Gesch. 2, 97 -112. Ravforsendelserne til Libeck overgik meget i værdi returvarerne derfra, såa at differencen stadig maatte dækkes ved betalinger i rede penge. Sattler indl. 30. 4 Daenell! II, 70 ff, 111, 121 og Hans. Gbl. X, 1902, 39—41.