Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traktaten mellem Hamburg og Magdeburg 1538. 341
vngehorsamen in gebirliche straffe derwegen genommen werden scholen.
Heraf er det ganske klart, at traktaten tænker sig alle vanskeligheder
løste ved at henvise købmændene til kommissionshandelen; den ene
bys købmænd kan — alene med visse indskrænkninger for kornhande-
lens vedkommende — frit sælge deres varer i den anden by eller sende
dem videre derfra, naar det sker ved kommissionærer; disse kom-
missionærer skal blot ikke være liggere eller gæster, men ind-
fødte og fast bosatte borgere i byen.
Traktatens forfattere mente altsaa, at stapelretten og den dermed
fast forbundne gæsteret skete fyldest, naar blot Hamburgerne og Magde-
burgerne opgav uden videre at sejle gennem modpartens by med deres
varer, opgav at rejse til modpartens by for selv at forhandle varerne,
men gav deres varer i kommission til hinanden gensidig. Som den
bedste og mest hensigtsmæssige ordning af handelsforbindelserne mellem
to tyske byer opstiller traktaten da netop den fuldstændige gennemførelse
af den gensidige kommissionshandel mellem borgerne i de to byer. Den
er da grebet lige ud af det praktiske handelsliv, og dette ses ogsaa af
en anden af dens bestemmelser. Det er tidligere fremhævet, at der til
den ældre form af den tyske gensidige kommissionshandel nøje var
knyttet et societetsforhold; da det nu netop er traktatens hensigt at gøre
gensidig kommissionshandel til den eneherskende form for handels-
forbindelserne mellem Magdeburgere og Hamburgere, bestemmer den
følgerigtigt: edt schall ock den borgern tho Hamborch mit den borgern
tho Magdeborch in der korne und terunge maschopp und gesellschop tho
hebbende, wo ingelicken den borgern tho Magdeborch mit den borgern
tho Hamborch in anderer koepmans handtierung, vnuerhindert und frey sin.
309. Det vil ses, at i denne traktat er hensynet til beskyttelsen
af egenhandelen ganske skudt til side for sikringen af borgernes ud-
førelse af kommissionsforretninger for fraværende kommittenter. Ikke
altid var dette tilfældet, men under trykket af handelens forandrede for-
hold maatte dette de fleste steder blive det naturlige resultat, og det
saa meget mere, som det i praksis næsten var umuligt at sætte skel
mellem disse to former af handelsvirksomhed. Thi det er netop det,
der er det karakteristiske for den tyske handel, at i den glider virke-
lige egenhandler og de kommissionsforretninger, en købmand udfører
for fraværende kommittenter, i deres ydre tilsyneladelse saa ganske
sammen, er endog, saalænge gensidigheden er det bærende princip, saa
inderlig forbundne, at de danner en sammenhørende og hinanden be-
tingende gruppe. Fremstiller man for sin tanke det billede, som Riga-
brevene giver af en Rigakøbmands virksomhed i Riga selv, er det ganske
klart, at det vilde være umuligt for den udenforstaaende at afgøre,
hvilke af de forretninger, han afsluttede, der var for hans egen regning,
og hvilke der var for regning af kommittenter i Libeck eller Brigge.
Den afgørende modsætning er derfor ikke den mellem egenhandel og
kommissionshandel, men mellem paa den ene side egenforretning og
kommissionsforretninger for fraværende kommittenter, paa den anden
side gæsters handelsvirksomhed og kommissionsforretninger for gæster
d. v. s. for fremmede, tilstedeværende kommittenter. Det er derfor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
