Engelske kommittenter. 359 kommissionshandelen, selv frigjort ved provisionens indførelse, selvom det var hovedmassen af de tyske købmænd, der fortrinsvis udførte kom- missioner, medens kun nogle faa fortrinsvis drev egenhandel, have for- holdt sig til egenhandelen som en til en, naar den samlede omsætning opgjordes. Det er derfor, man fortrinsvis maa rette sin opmærksomhed paa de af de tyske købmænds. kommittenter, der ikke selv var tyske købmænd. Disse falder i to grupper, af hvilke langt den betydeligste dannes af købmænd af fremmed nationalitet; dem var det, der gav den tyske kommissionshandel den store overvægt over egenhandelen. Jeg kan her kun rent skitsemæssigt antyde de forandringer, der indtraadte med hen- syn til disse fremmede købmænds forekomst som kommittenter, thi, hvor forbavsende det end er, foreligger der i hele den rige tyske historiske og økonomiske literatur næsten intet om forretningsforbindelserne imel- lem tyske og fremmede købmænd i tiden 1600— 1850. I det mindste overalt i Vesterhavs- og Østersøbyerne burde alt materiale hertil frem- drages af arkiverne og undersøges; først paa nøjere specialundersøgelser hver by for sig kunde en skildring af den tyske handels historie i denne tid opbygges. 328. Navnlig i tiden umiddelbart efter 1578 modtog ikke blot i Hamburg, men ogsaa i andre byer tyske købmænd i stigende grad kommissioner fra engelske kommittenter. Disse engelske kommissionet maatte betydeligt formindskes, da Hamburg paany i 1611 optog mer- chant adventurers; den engelske principal havde nu sin engelske faktor at henvende sig til i Hamburg, maatte ikke engang benytte andre som kommissionærer, og faktoren selv behøvede i Hamburg ingen mellem- "mand, eftersom direkte handel med fremmede, kornhandelen undtagen, udtrykkeligt var Englænderne tilladt ved privilegiet. Forandringen kunde dog formentlig kun øve sine virkninger i Hamburg selv, og formindskel- sen af de engelske kommissioner her opvejedes vel ved det forøgede antal ordrer fra andre tyske byer til Hamburgerkøbmændene om indkøb dær hos Englænderne. Imidlertid var jo i virkeligheden i det 17. aarh. et engelsk faktori i Hamburg mindre paa sin plads end noget andet sted i verden, fordi der her stod en stor, stammebeslægtet, foretagsom købmandsstand beredt til at yde engelske principaler netop de tjenester, som faktorerne udførte, her var forholdene ikke væsensforskellige fra de engelske, sørejsen kort og dens farer mindre end andetsteds, kommu- nikationen stedse livligere mellem Hamburg og alle engelske kystbyer. Jo mere Englænderne vænnede sig til og lærte de tyske forhold at kende, des mindre maatte kompagniorganisationen synes berettiget; der- til kom, at den engelske handel netop til Tyskland hurtigere tabte sin stærkt koncentrerede karakter og de londonske klædegrosserere dermed deres aldeles overvejende indflydelse. Følelsen af den særlige organi- sations unødvendizhed forstærkedes sikkert saavel i Hamburg som i England i løbet af det 17. aarh. I Hamburg fandt den et udtryk i Windischgråzerrecessen af 1674, der opfordrede raadet til at tilbagekalde de særlige privilegier til kompagniet og træffe en saadan ordning, at Englænderne i Hamburg ikke berøvede den indfødte købmand hans