Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landbrugs- og industrikommittenter. 367
avl og, som allerede i tidligere tid, ogsaa indkøb. Landbruget afgav
saaledes en kreds af kommittenter, der ikke selv var købmænd!?; i
moderne tid har industrien afgivet en lignende, bestaaende af mænd,
der alene er fabrikanter, og som skaffer sig deres produktion afsat ved
købmandskommissionærer. Først den kolossale udvikling af fabriks-
industrien fra midten af det 19. aarh. i Tyskland aabnede dog mulig-
heder for dannelsen af en klasse af kommittenter af denne art. Som
de merkantile tanker fra Frankrig trængte igennem i Tyskland, tog tyske
manufakturer, mest indenfor de forskellige grene af tekstilindustrien, et
vist opsving; Sachsen var en tid lang i spidsen, men snart fulgte Preus-
sen efter og overfløjede det tildels, mest efter erhvervelsen af Schlesien.
Men dette opsving fandt næsten udelukkende sted indenfor de tilvante
husindustrielle former, ja, bragte egentlig først disse, ikke uden vanske-
lighed og end ikke fuldstændigt, til gennembrud; de, der havde at af-
sætte manufakturvarernes produktion, var derfor for størstedelen i
forvejen købmænd, der nu blot i større eller mindre omfang blev hus-
industriens ledere, og de kommissioner, de som saadanne havde at give,
udgjorde et med de kommissioner, deres almindelige købmandsforretning
gav dem lejlighed til at ønske udførte. Da de opblomstrende manu-
fakturer havde deres sæde i Tysklands indre egne, og de købmænd, der
havde at afsætte deres produktion, som regel gav dem i kommission til
købmændene i Leipzig, Hamburg eller Bremen, bidrog dette manufak-
turernes opsving saaledes vel til at forøge omfanget af handelen mellem
de tyske købmænd indbyrdes, men ikke til yderligere at forrykke for-
holdet mellem tysk egenhandel og tysk kommissionshandel til fordel for
den sidste.
For denne gruppe af kommittenter var det af den største betydning,
at de tyske kommissionshuse nu drev deres virksomhed med saa stor
kapital, at de var i stand til at yde betydelige forskud. For landmanden
eller den mindre kapitalstærke husindustrielle driftsleder var det en meget
stor hjælp, at han ved kort tid efter varekonsignationen at trække paa
kommissionæren for en vis del af det formodede salgsprovenu, kunde
frigøre en stor del af den kapital, der holdtes bunden i varen. Det er
endnu ikke muligt fuldt at vurdere, hvor megen del denne nye handels-
teknik har haft 1 landbrugets opsving i det 18. aarh.; men det er klart, at
den maa have støttet adskillelsen mellem købmands- og fabriksvirksomhed.
337. Det vil forhaabentlig af denne fremstilling, hvor skitsemæssig
den end paa mange punkter har maattet være, fremgaa, at kommissions-
handelen i disse tre aarhundreder var den herskende form i tysk han-
delsliv, og at den af mange rent praktiske grunde maatte være det; at
ved siden deraf speditionsforretninger af flere tyske byer var endogsaa
eftertragtede og overalt stod i saa nøje forbindelse med kommissions-
handelen, at de maatte medtages. Men naturligvis bevaredes tysk egen-
handel i et blot forholdsvis formindsket omfang, enkelte tyske smaabyer
vilde vedblive i den at se den eneste værdige form; vigtigere var det,
at netop paa de store tyske handelspladser vilde den stærke sammen-
1 Bisch Darstellung I, 131–-33 om bøhmiske godsejeres tømmerhandel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
