Linnedeksporten og Leipzigs stapelret. 375 Allerede 1651 gik schlesisk og selv Lausitzerlinned til Dresden for herfra ad Elben at naa til Hamburg; snart efter søgte det længere mod nord for ad en af Leipzig forbudt landvej at naa over Sagan og Juterbogk, Magdeburg og Lineburg dertil', Det var denne naturlige og nødvendige udvikling, som den brandenburgske regering paa en saa indsigtsfuld maade imødekom, da den store kurfyrste, endda med opofrelse af hans egen by Frankfurts interesser, i aarene 1662—68 byggede Friedrich-Wilhelm kanalen og dermed skabte en direkte flodforbindelse mellem Oder og Spree, mellem Schlesien og Hamburg. Det var umuligt for Leipzig at gøre noget forsøg paa at hindre linnedets forsendelse ad denne vej, fordi den paa intet punkt faldt indenfor den cirkel, som dens 15 miles radius drog. Fra nu af konkurrerede denne nye vej med den tilvante over Leipzig, en strid, hvis afgørelse imidlertid ikke alene var bestemt ved, at den nye vej var nemmere og omgik stapelen. Mange andre forhold spillede ind; væsentligt var naturligvis forsendelsesomkostningernes størrelse, og her var kanalvejen fordelagtigst; 1669 meldtes til Leipzig, at de for denne var betydelig mindre end landfragten over Leipzig, eller selv over Magde- burg; allerede 1771 mente man, at mere end fjerdedelen af de polske og schle- siske varer, der hidtil var gaaet over Leipzig, nu forsendtes ad flodvejen. Saa skete det, at Leipzig og dens omegn i aarene 1680—81 hjemsøgtes af pest; naturligt maatte Leipzig selv i denne tid opgive at hævde sin stapel, og ogsaa efter at pesten var ophørt, maatte Leipzigerne med sorg se, at linnedet, som det havde været nødt til i pesttiden, nu forsendtes ad kanalvejen over Berlin til Hamburg”. Forsøg paa atter at lokke mellemhandelen og den deraf Alydende spedition til, mislykkedes, fordi de krydsedes af en siden 1686 strengere toldbehandling; endnu 1710 saa Leipzig i disse forhold de væsentligste aarsager til denne mellemhandels tilbage- gang. Toldnedsættelser i 1711 bragte vel for en tid de nærmeste schlesiske di- strikter, Hirschberg og Schmiedeberg, til atter at forsende over Leipzig; i det hele var dog flodvejens betydning stedse stigende, saa at endelig Friedrich 2 efter Schle- siens erobring 1747 23. febr. mente at kunne udstede en ordre om, at dets varer, særlig linned, for fremtiden udelukkende skulde forsendes ad denne vej? 347. Naturligvis maa dette paabud kun opfattes som en tilkendegivelse af, hvad man mente efter den stærke udvikling, trafiken ad denne vej længe havde været i, at kunne opnaa; det er klart, at ingen saadan regeringsforanstaltning endelig kunde afgøre en konkurrencestrid. Leipzigerne synes da ogsaa netop paa det tids- punkt at være ved godt mod; paa den sachsiske regerings forespørgsel svarede Leipzigerkøbmanden Johan T. Eckardt meget træffende, at det var ikke den preus- siske konge, der foreskrev Schlesierne varernes speditionsrute, men disses kom- mittenter, d. v. s. Hollænderne, Englænderne, Hamburgerne og Leipzigerne. Ingen af disse havde nogen særlig interesse i at forlange netop flodvejen benyttet; Oder- sejladsen var saa usikker, at forsikringspræmien for forsendelse ad den til Ham- burg var 17/0, medens den for forsendelse over Leipzig kun var Y3"/0; for fine varer foretrak man stedse landtransporten. Hollænderne og Englænderne benyttede, naar de ikke fik deres varer direkte fra Schlesien, mest Leipzigerkommissionærer; disse gjorde ofte forretninger å conto meta med dem og kunde i det hele ved deres mange forbindelser med dem byde Schlesierne særlige fordele. Saaledes fik Schlesierne ved varens levering i Leipzig ofte halvdelen af dens værdi betalt og kunde disponere over dens videreforsendelse", — Trods denne selvtillidsfuldhed og trods det, at transporten ad flodvejen var langsommere”, vendte dog Leipzig sig allerede 1752 til Hamburg med fornyede klager over, at det ikke tog det schlesiske garn over Leipzig; men Hamburg svarede blot, at det havde intet med forsendelsen at gøre, da garnet leveredes frit i Hamburg eller i det mindste Lineburg". Flod- vejens overlegenhed blev da sikkert stedse mere udpræget. 1 Heller 33, 35. Z nur zu Nutz und Frommen einiger Hamburger und englischer Faktoren, welche eine direkte Ver- bindung mit dem Bestimmungsorte anzuknipfen suchen" Heller s. 3 Heller 35 --36, 39, 43, 45, 52 —53, 54. Hasse 128 fr., 4 Hasse 483. Anlage XXV: Gutachten J. T. Eckardts iber den Schlesischen und Lausitzer Handel vom 12. Aug. 1747. 5 Zimmermanny76. Heller 57. S Heller 54.