- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
379

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommissionshandel i schlesisk linned. 379

350. Selv Eichborn & Co. formaaede dog nu ikke nær at
finansiere den store eksport; dets 200,000 thlr. i 1765 skulde ikke
forslaa meget overfor en eksport til England, Holland o. s. v. paa

over 3 mill. thir. i samme aar. Derfor maatte — og heri kan man
»" maaske se en forandring, der er fuldbyrdet i løbet af den sidste
halvdel af det 18. aarh. — kommittenterne selv træde til; de aab-

nede bjergbykøbmændene kredit hos Eichborn & Co. for visse be-
stemte beløb og sendte det enten remisser eller anviste det rembours
for de af dem optagne beløb’. Dette sidste synes at have været den
almindeligste forretningsgang henimod aarhundredets slutning; i et forret-
ningsbrev af 1813 20. jan., der sikkert ogsaa kan gælde for den fore-
gaaende tid, skriver Eichborn & Co.: ,Vi vil gøre Dem bekendt med,
hvorledes vor linnedhandel foregaar, og hvorledes Hollænderne, Ham-
burgerne og Englænderne anlægger deres spekulationsforretninger deri ....
Hamburgerne, Bremerne og Hollænderne forsyner indkøberne i vore
bjergegne med penge gennem deres bankiers i Breslau, efterhaanden som
de gør deres indkøb af raavare paa markederne; disse skaffer sig rem-
boursement ved at trække direkte paa disse pladser eller paa Augsburg,
varen bliver bleget og saa eksporteret. Den bedste tid for indkøb er
vinteren fra november til april incl.”", Nu maa det imidlertid vel
erindres, at fordi varen naaede Hamburg eller Bremen, selv Holland
eller England, havde den ikke fuldendt sin vandring, for den laa endnu
vejen over Cadiz eller det ene retfærdige engelske skib til de spanske
kolonier, eller fra England til Nordamerika. Til fuldendelse af sin spe-
kulationsforretning havde den engelske og hollandske kommittent at
sætte en eller flere kommissionærer i Cadiz og hinsides Oceanet i virk-
somhed. Inden forsendelsen og afsætningen var fuldbyrdet, inden af-
regningen og betalingen naaede tilbage, hengik maaneder og aar; og til
alt dette krævedes et stort kendskab til firmaer og forretningsforhold
paa disse fjerne markeder; i det hele var det en handel, der var for-
bundet med den største risiko, hvilken yderligere forøgedes ved det 18.
aarh.s stadige og voldsomme søkrige. Allerede disse forhold maatte —
rent bortset fra den store kapital, der udkrævedes — have henvist
linnedhandelen til Englændernes og Hollændernes ledelse, de alene
kunde fuldstændig beherske den, de alene kunde skaffe sig de nødven-
dige og gode forbindelser. I løbet af det 18. aarh. synes de at have saa
omtrent delt konsumtionsgebeterne saaledes imellem sig, at Hollænderne
væsentligst forsendte til de spanske kolonier over Cadiz, medens Eng-
lænderne, som naturligt var, mere og mere fik nok i at forsyne deres
egne nordamerikanske kolonier. At disses konsumtionsevne var saa
stærkt stigende, medførte naturligvis, at Englændernes kommissioner

! Moriz-Eichborn 55.

2 Moriz-Eichborn 79: Wir wollen Sie damit bekannt machen, wie unser Leinenhandel betrieben
wird, und wie die Hollånder, Hamburger und Englånder ihre Spekulation darin anlegen ... Die Hamburger,
Bremer und Hollånder fournieren den Einkåufern in unserem Gebirge das Geld durch ihre Bankiers von
Breslau successive und so wie sie auf den Mårkten den rohen Einkauf machen, diese ziehen dagegen ihre Rem-
boursement direct auf diese Plåtze oder auf Augsburg; die Ware wird gebleicht und dann exportiert. Die
besten Einkåufe geschehen im Winter von November bis April hinaus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free