Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egenhandel og regeringens opfordringer dertil. 381
for egen regning havde stedse fundet sted ved hamburgske, bremiske
og hollandske huses hjælp’. Dog er det naturligvis ogsaa i ældre tid
forekommet, at særlig Breslauerne under gunstige konjunkturer virkelig
for egen regning og risiko har sendt linned til England og Holland,
maaske ogsaa til Spanien, naar de gennem et Hamburgerhus havde
faaet en kommissionær anvist.
352. Man maa kende disse handelens praktiske forhold, man maa
tilmed erindre, at i 1740erne havde de schlesiske købmænd endnu ikke
den breslauske bankier at støtte sig til, for at forstaa, hvorledes de op-
fordringer til at drive direkte egenhandel i det mindste til Spanien, der
fra nu af stedse rettedes til dem fra den preussiske regerings side,
maatte lyde i deres øren. Allerede 1752 tilbageviste de saadanne op-
fordringer under henvisning til, at risikoen var for stor, eftersom beta-
linger først præsteredes efter aars forløb, og den endelige gevinst paa
grund af den høje forsikringspræmie beløb sig til næppe 4//5 70; det
var derfor fordelagtigere for dem at handle til Hamburg og Holland?
Til sammenligning tjener, at det i 60erne og 70erne siges, at kommis-
sionærens gevinst ofte var 12/0 af indkøbsprisen, selvom provisionen
i fakturaen kun figurerede med 2 %? — og det var en forretning,
der var saa at sige uden spor af risiko. Men opfordringerne hørte ikke
op; 1 kommissionshandelen kunde den store konge selv kun se haand-
langertjeneste for fremmede, at faa den fortrængt af egenhandel var en
opgave, der i den grad laa ham paa hjerte, at han ikke undlod person-
ligt i samtaler at søge at formaa de betydeligste schlesiske købmænd
til at slaa ind derpaa; naar han i en rundskrivelse anbefalede dem at
støtte en saadan egenhandel ved udsendelse af rejsende, foregreb hans
tanke de udveje, som tysk produktion skulde søge i den sidste halvdel
af det 19. aarh.; overfor de stadige henvisninger til den for ringe
kapital greb han til den ene gang efter den anden at udkaste planer
om store eksportkompagnier i forskellige former, som han hyppigst var
villig til at yde statssubvention. Saadanne planer var fremme allerede
1 1753; men det syntes kongen særligt magtpaaliggende at faa dem
virkeliggjorte, da der i 1768 naaede rygter til ham om, at Østrig vilde
forsøge paa at fortrænge det schlesiske linned fra det spanske’ marked
ved hjælp af det endnu billigere bøhmiske. Denne fare, mente kongen,
kunde alene afværges ved, at det spanske marked holdtes rigeligt for-
synet med schlesisk linned, et kompagni skulde dannes, bestaaende af
6 å 8 af de største schlesiske huse, det skulde til saa lave priser som
muligt opkøbe og forsende linned til Spanien. Købmændene selv var
tilbøjlige til at mene, at de spanske lagre allerede i forvejen var mere
end tilstrækkelig forsynede, de sympatiserede ingenlunde med tanken
om et kompagni; men først da de forpligtede sig til, at de for fremtiden
1 fællesskab vilde sørge for, at lagrene i Cadiz stedse var oppe paa en
1 Moriz-Eichborn 291.
? Zimmermann 95.
3 Moriz-Eichborn 46, anm. 2: Fir die Kommission gewinnt der Schlesische Kaufmann wenig-
stens 12 vom Hundert des Einkaufpreises, obgleich an eigentlicher Provision in der Factur nur 2 pro cent
berechnet werde. Cf. Friedrich den stores ytring Zimmermann 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
