392 III. kap. II. Den tyske kommissionshandels form. hensigtsmæssig og naturlig. Den blev afbrudt, fordi der kommer det øjeblik, da de engelske og tyske handelsformers udvikling ikke længere har et ensartet forløb. Medens den engelske kommissionshandel i alt fald fra det 16. aarh. udvikler sig videre af en form for liggerhandelen, der ved provisionens indførelse og faktorens hele stærkere afhængighed af principalerne er bragt tjenestekommissionens form meget nær, for- trænges paa tysk grund de andre udformninger stedse mere af den ganske selvstændige købmandskommissionshandel; gensidigheden, der dær ophæves, gøres her mellem de tyske købmænd indbyrdes tildels, i det mindste for en tid, endog netop til princip. Jeg har ment at kunne søge aarsagen til denne forskel i udvik- lingen i den engelske varehandels stærkere koncentration og kapitalisering; det er, fordi der i tysk varehandel — paa to ret kortvarige undtagelser nær — ingen saadan koncentration finder sted, at gensidigheden en tid kan gøres til princip, og at den form af kommissionshandelen, der med- fører og kræver størst selvstændighed hos kommissionæren, bliver den sejrende. Men de to undtagelser er der; det er som i det foregaaende afsnit fremhævet den tyske ordens og de sydtyske handelsselskabers varehandel; og inden jeg gaar over til nøjere at skildre den form, der blev den herskende, vil det derfor være nødvendigt at undersøge disse to tilfælde, saavidt kilderne tillader det. Thi hvis det virkelig er i denne rent økonomiske udvikling, at man maa søge den dybeste aarsag til den forskellige udformning af kommissionshandelen, maa det paa forhaand formodes, at disse koncentrationer indenfor den tyske handel har haft i det mindste en tendens til at præge den kommissionshandel, der staar i forbindelse dermed, paa samme maade; virker koncentra- tionen indenfor den engelske handel saa stærkt i retning af at gøre kommissionærens hele stilling mere afhængig, maa lignende virkninger kunne spores ogsaa dær, hvor den tyske handel naar en svagere eller kraftigere koncentration. 363. Den koncentration, der fremkaldes ved ordenens handels- virksomhed, finder sted paa et meget tidligt tidspunkt; de former, ordenshandelen udvikler, præges helt af, at de er fæstnede i en ældre tid, senest i midten af det 14. aarh. Navnlig finder man intetsteds noget spor af provisionen som form for ordenskommissionærens løn; ordenens kommissionshandel har da antaget sin særlige form, inden provisionen var trængt igennem paa det nordeuropæiske verdensmarked i Brugge, et forhold, der bestyrker formodningen om, at dette virkelig først fandt sted i løbet af det 15. aarh., og at aaret 1431 som tids- bestemmelse for provisionens første forekomst i Brigge derfor ikke alene skyldes et mangelfuldt kildemateriales lunefuldhed. Man kan i det hele ganske betragte ordenen som et hanseatisk købmandshus, blot i meget stor stil; de medhjælpere, den benytter, er ganske de samme som dem, der ogsaa staar til den hanseatiske køb- mands raadighed. De falder i de to kendte hovedgrupper: købmands- knægtene, der staar i fast tjenesteforhold, og de selvstændige købmænd, der staar i fri forretningsforbindelse med ordenen. Men forskellen kommer frem i afgrænsningen af disse to grupper; medens den alminde-