Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ordenens vært. 397
367. Saaledes finder man da, at den koncentration af varer og
kapital, der kendetegnede ordenshandelen i dennes blomstringstid, ud-
øvede indflydelse paa den deraf afledte kommissionshandels form. Som
ordenshandelen selv var et- forbigaaende og kortvarigt fænomen, saa-
ledes var dens virkninger paa dette omraade ganske vist svagere og
kom ikke til at sætte varigt præg paa den tyske kommissionshandels
udformning, men deres retning iagttages dog let. Som al koncentration
har ordenshandelen en tendens til at berøve kommissionshandelen dens
selvstændige karakter; den ophæver ligestillingen og gensidigheden, den
indskrænker kommissionærens egenhandel, den gør ham til en fast
lønnet, kapitalmæssigt stærkt afhængig stedfortræder — en videre ud-
vikling i samme retning, en mere absolut og varig koncentration vilde
have ført til stedse større afhængighed, til højere lønninger og egen-
handelens ophør. Men nederlaget 1410 rystede ordenens økonomiske
grundvold, og Danzig gennembrød i det følgende halvt hundrede aar
koncentrationen, indtil det endelig ogsaa politisk knuste ordenens magt.
Virkningerne heraf viser sig hurtigt; liggerens aarlige løn nedsættes, end
langt mere formindskes ordenens driftslaan i selskabsform, som følge
deraf er Andreas Koyans stilling som ligger utvivlsomt mere selvstændig
end nogen tidligere flandersk liggers, hans egenhandel af større omfang
og betydning for ham selv. Ordenens faste stab af funktionærer rekrut-
teres ikke mere saa let som før, og i løbet af det 15. aarh. kom den
over til væsentligst at benytte selvstændige købmænd som kommissio-
nærer for sig!.
368. Ogsaa i ordenens store tid maatte den dog i eet forhold træde i for-
retningsforbindelse med selvstændige købmænd. Det var nødvendigt for dens
handelsknægte saa vel som for alle rejsende købmænd, at de i de byer, hvor de
havde forretninger at udføre, havde fast logis og kost hos en borger for den tid, de
opholdt sig dær; i de fleste byer vilde dette endog være en udtrykkelig betingelse
for gæstens handel. At det nu saavidt muligt stedse var den samme borger, til hvem
ordenens knægte kunde søge som ,vært" for dem under deres ophold, medførte
mange fordele; her skal blot nævnes, at usolgte eller indkøbte varer kunde depo-
neres hos ham, indtil der blev truffet nærmere bestemmelse om dem; og saaledes
finder man da rundt om i forskellige byer selvstændige købmænd, der i en længere
aarrække staar i forbindelse med ordenen som dens ,værter", For Marienburg-
schæferiets vedkommende synes der ganske vist ikke at foreligge oplysninger om
saadanne forbindelser; men Kånigsbergschæferiet havde værter i Lemberg, Marien-
burg, Marienwerder, Dirschau, Graudenz, Neumarkt, Gilgenburg, Kånigsberg og
Danzig, overvejende altsaa i selve de preussiske stæder. At værtsforholdet let gav
anledning til, at ogsaa udførelsen af egentlige handelsforretninger blev værterne
betroet og det netop i kommissionshandelens form, skal nedenfor nærmere omtales;
hvad ordenens forhold til dens værter angaar, er det af størst interesse at iagttage,
hvorledes ogsaa her ordenens kapital er virksom. Ordenen yder dem laan, dels
ved at gøre betalinger for dem ved forskellige lejligheder, dels maaske ligefrem
faste driftslaan for den tid, de fungerede som værter; i alt fald indføres det om
mindste til S.s tilbagekomst novbr. 1446. Men tilfældet er ikke meget oplyst; det siges dog, at Reppin
var rejst til Brigge for at sikre ordenen mod tab, og at de krav, hvorfor han arresteredes, ikke udsprang
af S.s faktorvirksomhed ; muligt er det da, at han blot har villet gøre separationsret gældende i S.s fallitbo,
og at hans fremgangsmaade herved har mishaget kreditorerne. Desuden maa det erindres, dels at kredi-
torerne i en kommissionærs fallitbo sikkert stedse vilde anse kommittenten for forpligtet, hvor stedsfor-
trædelsesforholdet forelaa oplyst eller oplystes, cf. ovfr. 44; dels at dette tilfælde indtraf, efterat ordenens
store tid var forbi.
1 Saaledes den i foreg. anm. nævnte Th. Schenckendorf; cf. Hirsch 122 og anm. 242; og Hein-
rich Gendena i Riga, ovfr. 36, 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
