404 Ill. kap. II. Den tyske kommissionshandels form. tvivl faktisk foregik i alt fald i en række mindre byer indenfor det nordeuropæiske handelsomraade. Ditlev Enbeck er som sagt borger i Malmø; han betaler sin skat til byen, hvor han ejer en købmandsgaard og en kaalhave, som han lejer ud; senere har han ogsaa købt en bondegaard, af hvilken han betaler landgilde til domkapitlet i Lund. Han er da sikkert ret velstaaende; hans forretning er utvivlsomt af et efter malmøske forhold ikke ringe omfang; han handler med alle mulige slags varer, fortrinsvis dog med sild, salt, humle, heste, tøjer, øl, vin, tømmer og kobber. Hans kunder er folk fra Malmø og andre skaanske købstæder, men blandt dem er ogsaa provsten i Dalby og lensmanden paa Malmø slot, hr. Albert Jepsen Ravensberg; de falder i to klasser, dels de, der køber til eget konsum, dels byens haandvær- kere: bryggeren, glarmesteren og særlig bødkeren, der hos ham køber raamateriale. I et ikke ganske ringe omfang tilstaar Ditlev Enbeck disse kunder kredit; denne omstændighed og det forhold, hvori han selv staar til sine forretningsforbindelser, er det, der har tilskyndet ham til anlæggelsen af en regnskabsbog, hvori efter almindelig middelalderlig sædvane netop kun kredithandler indføres, og som derfor ingenlunde kan antages at give et billede af hans samlede omsætning. Paa en af de første sider bemærker han, at han første gang skrev i denne bog lørdagen den 31. aug. 1521; dette behøver ikke at stride imod, at man senerehen finder indførs- ler, der drejer sig om forretninger endog fra aaret 1517; det er muligt, at de er overførte til denne bog fra en tidligere eller fra løse regnskaber. Bogen er paa 200 sider; Ditlev Enbecks egne indførsler standser p. 179; den sidste daterede indførsel er fra aaret 1535 og findes paa p. 173. Paa p. 180— 183 findes forskellige notitser af svigersønnen Henrik Brantun, af hvilke den første meddeler Ditlev Enbecks død, den anden, at i paasken 1538 flyttede saa ,jeg Henrik Brantun og Gese Ditlevsdatter, min kære hustru, i den hellige trefoldigheds navn ind i hendes faders gaard, hvis sjæl gud naade", Resten af siderne er blanke. Den egentlige regnskabsbog er paa et par undtagelser nær helt igennem ført med Ditlev Enbecks egen haand. 376. Af bogens indhold har her kun interesse de indførsler, der giver oplysning om Ditlev Enbecks forhold til de købmænd, fra hvem han fik sine varer, og til dem, sammen med hvem han gjorde forret- ninger. De varer, han sælger, faar han fra købmænd i de vendiske stæder, særlig nævnes Libeck og Stettin, dog ogsaa Danzig. Med hans købmandsforretning er forbundet et ikke ubetydeligt gæstgiveri. En del af de tyske købmænd eller købmandsknægte, der kommer til byen, tager ind hos ham, faar dær kost og foder til de heste, de med- fører eller under deres ophold køber. Og det er ikke kortvarige besøg, sjeldent kun for nogle dage, undertiden lige op til 17 uger, oftest dog fra 6 til 9 uger; undertiden kommer den tyske købmand eller hans knægt selvtredje eller selvfjerde. Dette gæstgiveri har da været en god indtægtskilde for Ditlev Enbeck, og hans hus har sikkert været anset for et godt opholdssted; ogsaa en kongelig hofsinde og en mand som hr. Ditlev Brockdorff har boet hos ham, men det er dog kun enkeltstaaende tilfælde. Som regel falder vist- nok disse besøg af tyske købmænd sammen med Skaanemarkedet; de kommer til Malmø paa deres aarlige rejser til Skaane, hvor de dels vil købe og sælge, dels salte sild; man ser, at Ditlev Enbeck staar i forbindelse med dem ogsaa, naar de er i Falsterbo. Saaledes er da Ditlev Enbeck en type paa den købmand, der tillige er ,vært". Nu var der ganske vist, saalænge vandrehandelen var mere fremtrædende, vel med enhver købmandsforretning forbundet et vist gæstgiveri. Som Johan Wittenborg har Arnold Bardewick og Berthold Wittenborg paa kost og giver dem logis for betaling, naar de er i Libeck, saaledes modtog enhver købmand som ,vært" sine forretnings-