Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ditlev Enbeck og Henning Berendes. 409
Kontokuranten udviser altsaa en saldo i Henning Berendes favør paa 21 Å
13 Ø; den udlignes ved, at Ditlev Enbeck til dennes knægt Jasper Frese betaler
38 & dansk. Det eneste, man derefter hører om en forretningsforbindelse mellem
dem er, at i 1534 efterlader Hennings knægt for hans regning 26 &å, som Ditlev
Enbeck betaler Jasper Frese tilbage i paasken 1535.
380. Spørgsmaalet er nu: af hvilken art er de forretninger, der her fore-
ligger? Er der her tale om direkte køb og salg eller om kommissionshandel?
Gennemgaar man de enkelte forretninger, finder man, at de, der nærmest
synes at maatte opfattes som handler for Ditlev Enbecks egen regning, er de 3 last
salt og de 900 alen miinstersk linned i 1529; de er straks indførte med en fast
pris, hvormed de jo ogsaa krediteres i opgørelsen, der er ydermere angivet beta-
lingsterminer: Mortensdag og jul, som rigtignok kun meget delvis overholdes;
endelig har Ditlev Enbeck paa saltet en meget betydelig avance, c. 62 "0, paa
lærredet ganske vist en betydelig mindre: 5% %o. Straks synes det da rimeligst
at antage, at der her foreligger et direkte køb af disse to varepartier, at Ditlev
Enbeck her handler for egen regning. Men man ser snart, at kriterierne ikke er
saa absolut afgørende. Indførslens ordlyd: modtaget fra Henning Berendes, er
noget vag; i andre tilfælde, hvor et direkte køb foreligger, fremtræder dette beé-
stemtere i indførslen saaledes: so koffte ik aff Gert fan Santen en fat rinswin, de
ame for 9 ghulden myn enen ort. Heller ikke er angivelsen af prisen af stor be-
tydning; en pris angives ikke ved disse to varepartier alene, men ved alle de
varer, Ditlev Enbeck modtager, hvad man ser enten straks ved den første indførsel
eller i alt fald af den endelige opgørelse; den fremtræder ikke bestemt som en
købepris, idet der ikke er indført: lasten for 24 & eller blot: lasten 24 & men: de
last steyt 24 & lub., dat 100 steyt 10 Å lub. vnde 4 £. Men navnlig vækker det
opmærksomhed, at Ditlev Enbeck ved salget af 50 alen af dette minsterske linned
udtrykkelig tilføjer: dit kumpt Hennynck Berendes to. Som mere betydende kri-
terier for, at der her foreligger køb for egen regning, er der da egentlig blot tilbage
betalingsterminerne og avancen, særlig den store avance paa saltet.
Om de 2 last 4 td. salt af 1530 10. aug., om de 350 alen 1 pakke lærred og
de 12 deger russiske skind af samme aar siges overhovedet intet nøjere; det kan
formodes, at Ditlev Enbeck har solgt saltet med en endog større avance end det
foregaaende aar, c. 70 ”’0, medens skindene og den del af lærredet, der ses at
være solgt, er solgt ganske uden avance, netop til de i opgørelsen krediterede
priser.
I alle andre tilfælde drejer det sig om varer, som Henning Berendes eller
hans knægt ,lader bliver staaende" eller , liggende" hos Ditlev; her siges det ud-
trykkelig om de 10 schok planker af 1528 og de 1026 alen blaarlærtred af 1529:
de sall ik em to ghude forkopen; ganske paa samme maade bemærker Ditlev
Enbeck om de seks heste, han har sendt: de Hennynck my to ghude forkoffre.
At ejendomsretten da i disse tilfælde forbliver hos afsenderen indtil
varens salg til tredjemand er utvivlsomt. For plankernes vedkommende be-
styrkes denne opfattelse i høj grad ved, at Ditlev Enbeck i sin regnskabsbog ind-
fører de partier, han selv aftager, ja endog betegner de to tylter udtrykkelig som
solgte, nemlig til ham selv. Endvidere maa formodningen om ejendomsrettens
forbliven hos Henning Berendes bestyrkes ved, at saa store partier sælges til den
angivne pris uden avance. Endelig er der de otte tøjer, som bliver staaende i
1530, og her hæves al tvivl; om disse og om de 420 alen blaarlærred erklærer
Hans Ghrote selv i Ditlev Enbecks regnskabsbog, at de tilhører Henning Berendes;
men ganske afgørende er det, at Ditlev atter udleverer de fire tøjer til Herman
Rode og yderligere bemærker, at han gør dette efter Henning Berendes befaling,
efter at have modtaget ordre derom fra ham.
381. Alt tilsammen taget kan der da ikke være tvivl om, at disse
forretninger ikke er udslag af Ditlev Enbecks egenhandel som købmand,
men af en i beg. af det 16. aarh. brugelig form for kommissionshandel.
Thi som ejendomsrettens forbliven er uomtvistelig og finder sit skarpeste
udtryk i kommittentens ret til til enhver tid, re adhuc integra, at til-
bagekalde og forlange udlevering af den kommitterede vare til en anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
