Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Ill, kap. I. Den tyske kommissionshandels form.
var i saadanne tilfælde rimeligt, at kommittenten ønskede det fuldstæn-
dige udbytte af salget, ønskede at faa den virkelig opnaaede pris afreg-
net, og saa hellere vilde yde kommissionæren de par procent, der ansaas
for passende, som et fast vederlag i alle tilfælde af salg. Det var det,
der opnaaedes ved provisionen; det vil ses, at den let lod sig indføre,
og at værtskommissionens stærkere udbredelse maa have banet vejen
for den i den nordeuropæiske handel.
388. Fremdeles viser værtskommissionen paa to punkter, fore-
kommer det mig, meget bestemt en praksis, som man hidtil almindelig
har antaget først tilhørte en senere tid. Med hensyn til selvindtrædelsen
har den almindeligste opfattelse vistnok været, at denne først er opstaaet
i praksis og har bredt sig i løbet af det 17. og beg. af det 18. aarh.,
at der paa denne tid først i Frankrig, senere ogsaa i Italien og Tysk-
land har dannet sig en handelsbrug, som tillod kommissionæren selv at
indtræde”. Men Ditlev Enbecks plankehandel synes mig at hæve det
over enhver tvivl, at kommissionæren i det mindste allerede nu har ret
til at selvindtræde. Ditlev Enbeck overtager selv 4 tylter 1 stk. og
sandsynligheden taler endog for, at han deraf atter sælger 6 stk. med
en avance udover den fastsatte pris, som han selv tilegner sig. Det vil
nu ogsaa paa forhaand let indses, at der er noget unaturligt og uprak-
tisk ved at tænke sig selvkontraheringen som en slags skik, der opstaar
eet sted og til en vis tid og saa derfra breder sig rent territorialt. Selv-
indtrædelsen har til alle tider ligget og ligger stedse en bestemt ud-
formning af kommissionshandelen saa nær, at den, man kan sige, natur-
nødvendigt maa forekomme. Hvad der udkræves er, at kommissionæren
er en selvstændig købmand, der driver en i forhold til hans kommis-
sionsforretninger ikke ubetydelig egenhandel, og at han som følge af
denne sin frie og sikre stilling nyder tillid hos sine kommittenter. Hvor
dette er tilfældet vil til enhver tid kommittenten, hvis hensigt først og
fremmest er at faa sine varer solgt og faa remisser ret hurtigt, fore-
trække, at kommissionæren selv køber dem fremfor at risikere at skulle
vente i længere tid. (Ganske paa samme maade med indkøbskommission.
Og kommissionæren, der vil og kan selvindtræde, vil vide, at han i
mangfoldige tilfælde netop derved bedst varetager sine kommitten-
ters tarv.
Selvindtrædelsen opstaar da ganske spontant, og hvor mange farer
der end klæber ved den, har den dog vist sig at være et uundgaaeligt
tilbehør til selvstændige og i kapital ret uafhængige købmænds kommis-
sionshandel. I det 16. aarh. ophævede nu tilmed værtskommissionens
særlige form alle farer ved dette forhold; den faste afregningspris bevir-
kede, at det kom ganske ud paa eet, om kommissionæren solgte varen
1 Munch-Petersen: Besvarelse af Universitetets prisopgave i lovkyndighed 1891—92 (utrykt), 4.
Breit, 10 angiver ubestemt, at ,bereits im sechszehnten Jahrhundert scheint eine derartige Kommissions-
ausfihrung nichts Ungewéhnliches mehr gewesen zu sein." Om han dermed mener: i Tyskland eller: j
verden i det hele taget, er usikkert; som kilde anfører han kun: Schaps Das Selbsteintrittsrecht des
Kommissionårs nach H. G. B. art. 376 und 377. Inaug. diss. Berlin 1887, 10, der atter som sine kilder
for det 16. aarh. kun anfører Angelus de Uhbaldis (Perusinus) (1532) og Decisiones Rotæ Genuæ (1582),
for begyndelsen af det 17. aarh. Scaccia (1618). Her findes; Schaps. I. c. anm. 7 -9; udtalelser om, at
kommissionæren ikke maa selvindtræde, hvoraf Schaps slutter en begyndende sædvane. Men disse kilder
har gyldighed for Italien, ikke for Tyskland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
