420 III kap. II. Den tyske kommissionshandels form. handel, fordi det har sin ikke ringe interesse at søge at konstatere, hvorledes forholdet rent omsætningsmæssigt set var mellem de tre grene af hans forretning. En saadan sammenholden har naturligvis des mere værdi, jo mere man er overbevist om, at journalen virkelig giver meddelelse om alle de af Jacob Schrøder afsluttede forretninger; men den lader sig kun gennemføre for de solgte varers vedkommende, fordi det ved indkøbene som regel ikke er anført, for hvis regning der købes. I journalen er indført salg af varer for ialt 2169 & 1 p 4/2 4"; herfra maa dog regnes 102 få 6 Å, der blot fremkommer ved, at Jacob Schrøder overlader andre Antwerpenerfaktorer varer, han selv har købt, til indkøbspris, og 3338 6 8 8 2, der er Curt Sesemanns del af den før omtalte metaforretning. Tilbage bliver 1733 & 8 8": 3, der fordeler sig saaledes, at societetsforretningen andrager 434 f& 18 Å 5 %, kommissionshandelen 766 & 10 8 9 & — deraf for hamburgske kommittenter 615 & 12 2 6 -, for andre Antverpenerfaktorer 146 & 6 9 4, ved substitution 4 & 11 8 6 & — endelig jacob Schrøders egenhandel: 531 & 19 2 6Y: Procentvis udgør societetshandelen 25 ?/0, kommissionshandelen 44 9/0 — for hamburgske kommittenter alene: 35/2 70 — egenhandelen 31 %/0. Disse tal illustrerer, hvorledes kommissionshandelen, ikke blot mellem købmænd i forskellige byer, men ogsaa mellem en faktor og hans kommittenter, kunde hvile alene paa gensidigheden. Sin egentlige for- tjeneste fik faktoren af sin egen- og societetshandel, der saavel i andre tilfælde som i dette udgjorde over halvdelen af hans samlede omsætning. Societetsforretningerne besørgedes af hver af societetets medlemmer paa hans plads; men til faktorens egenhandel maatte som regel nødvendigt komplement svare en kommissionshandel af samme omfang i hjembyen ; gevinsten opnaaede han jo kun netop ved at sende de opkøbte varer hjem og faa dem solgt dær; thi at Jacob Schrøder anvender størstedelen af den kapital, han har at stikke i sin egenhandel, paa en spekulations- handel paa sin egen plads, er jo noget, der er særegent for ham — og som han selv maa betale for. De kommissionsforretninger i hjembyen, der var en følge af faktorens egenhandel, var det, dennes kommittenter udførte som kommissionærer for ham; og det er da interessant at iagt- tage, at Jacob Schrøders kommissionshandel for hamburgske kommit- tenter og hans egenhandel i værdi saa at sige netop dækker hinanden. Il et tilfælde som dette, der sikkert i denne henseende er ganske typisk, var hver af parternes fortjeneste af gensidigheden da netop lige stor. 393. Ved denne betragtning mener jeg dog blot at styrke sand- synligheden af, at gensidigheden alene i den ældste tid kunde være det princip, hvorpaa kommissionshandelen hvilede; den form, hele Jacob Schrøders forretningsvirksomhed som faktor har, er saa fuldstændig overensstemmende med en langt ældre tids form, at en tilbageføring synes berettiget. Men jeg mener ikke dermed at kunne sige noget bestemt om, hvorvidt nu Jacob Schrøders faktiske forhold til hans ham- burgske kommittenter virkelig ogsaa var bestemt alene ved gensidig- heden. Der er paa forhaand noget usandsynligt deri. Man maa erindre tidspunktet; for mere end et aarhundrede tidligere er der sikkert vidnes- 1 Ehrenberg Zts. fir hamb. Gesch. 8, 147.