Provisionen. 429 det. Jeronimus Snitker og Author Petersen har formodentlig hørt til Otto Frålichs faste kreds af kommittenter, at han substituerer Hoep, giver ikke denne berettigelse til at forlange provision og bringer ikke dem til at forlade deres forretningsprinciper; maaske er dette grunden til disse forbindelsers kortvarighed. Omvendt er det klart, at hvor pro- visionsprincipet var bragt i anvendelse og dog tillige gensidighed fandt sted — som i Peter Kloppenborchs tilfælde — dær har Hoep ogsaa maattet yde provision som kommittent. At dette netop var tilfældet, vil der senere ses eksempel paa; og ad denne vej maatte provisionsprincipet da i denne tid ret hurtigt brede sig fra de store verdenshandelspladser i vest udover den hanseatiske handels omraade. 402. Disse Hoeps faktorregnskaber viser da en overgangstid, hvor et nyt princip — dog endnu kun indenfor salgskommissionen — er i færd med at vinde almindeligere udbredelse, men hvor dog endnu den gamle form for kommissionshandelen maa siges at være den herskende. Hvor ufuldstændige oplysningerne end er, ser man dog af salgslisterne tydeligt, hvorledes societetshandelen sammen med kommittenter udgør en væsentlig del af Hoeps forretningsvirksomhed. . Baade herom og om gensidigheden indeholder brevene flere oplysninger. Med hensyn til Matthias Heren er allerede en sætning af et brev af 1566 5. apr. anført; det samme viser, at der bestod et societet mellem Hoep og Heren, og Heren anmodes deri om i det hele taget at varetage Hoeps og hans families inter- esser'; et senere af 1567 31. oktbr., hvori der som sædvanligt gives underretning om køb og afsendelse af engelske tøjer, indeholder tilbud om en å meta forretning: ltem kunde gy gutt Ulser hinderlandes bokamen vnd ney solltwedelsck, dar sulde me hir itzunt nichtt ouel mede doen, nu idtt yn Francricken feyde is, nu boginnett idtt lennewantt tho rysen; wyl gy allene nicht wagen, ick holde min partt mede .… Wiltt juwen flitt don vnd watt guder van lennewanntt herjegen, vp Amsterdam edder wo idtt juw tho passe kumpt; ick sta min partt dar mitt inne. Bemærk- ninger i et brev til Hans v. Buchten af 1566 6. apr. drejer sig vistnok ogsaa om afregning som følge af et societet og om et af Hans v. Buchten foretaget salg af stokfisk for fælles eller for Hoeps egen regning”. Ifølge et brev af 1567 16. oktbr. afsender Hoep til Buchten engelske tøjer, deraf nogle mærket med Hoeps eget mærke, altsaa rimeligvis ogsaa for hans egen regning, tillige ordre om linned- indkøb: item gunstige ohm, ick schreff j. I. van etlick gutt hinderlandes, willt mi en antwortt schriuen, inual datt gy idtt nicht bokamen kant, dat ser fyn is, so latt idtt anstan. Wilcken v. Dutten endelig har i begyndelsen af 1566 sendt Hoep af- regning, som denne 5. apr. lover at gennemse. 403. Hoeps egenhandel er det af grunde, som før er fremhævede, vanskeligt at forfølge; der findes kun hist og her enkelte vidnesbyrd derom. At den som enhver liggers under regelmæssige forhold har været stigende i omfang, er det rimeligt at antage; at den i det sidste halve aar, Hoep opholdt sig som faktor i London, havde naaet et be- tydeligt omfang, ses af den bevarede liste over hans afskibninger i dette tidsrum. ' 1... itt dett my ffromett, dat myn broder vnse lacken nicht het vorkofft, och hefft er ken war wedder hir gesanth, my duncket er heføft mer willen na Dennemarck tho spattzeren tho reysen, den he hent tho kopenschop vmme geltt tho vordenende ... Boger gunstige her werth vmme alle vordenst willen itt willt Jochim vnnd myne leuen moder in den besten helpen raden. 2 Cf. ovfr. 425 anm. 3.