- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
431

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hoep som faktor i London. 431

det er, hvor Hoep til ham sender en pakke, der indeholder tyve tøjer for hans
regning og to for Hoeps egen; det er klart, at meningen er, at hele pakken skal
afleveres til Matthias Heren, og denne følgelig ogsaa besørge salget af Hoeps to
tøjer. Men forøvrigt tror jeg, man tør paastaa, at i alle tilfælde, hvor der ikke for
Hoeps egne varer er angivet nogen særlig adressat, — og det er de fleste —
drejer det sig om varer, som han sender i kommission til Matthias Heren. Ogsaa
Peter Kloppenborch maa anses for at være kommissionær for Matthias Hoep, den
ene af de pakker, der sendes til ham, indeholder ni tøjer for hans regning og et
for Hoeps. Derimod synes det, som om Hoep ikke i dette sidste aar har benyttet
Hans Martins som kommissionær, men forbindelsen mellem ham og Hoep var jo
fra langt ældre tid, og der er ingen tvivl om, at ogsaa han havde gjort gensidig-
heden fyldest.

404. Tilbage af listens virkelig selvstændige købmænd er da alene Hans
Rosenow. Hans navn forekommer ikke tidligere i Hoeps regnskaber; det ses ikke,
at Hoep benytter ham som kommissionær. Her maa det nu bemærkes, hvad der
ikke har kunnet optages i gengivelsen af listen, at der i den tillige findes afreg-
ninger for alle de varesendinger, der deri opføres, særlig udførlige for klæde-
sendingerne. Afregningerne bestaar overalt af indkøbspris og de i London paaløbne
omkostninger; den pris, varen kommer til at staa modtageren i, angives ved en
simpel addition. Herfra er der kun en eneste undtagelse, nemlig de to pakker
tøjer, der er indkøbte for Hans Rosenows regning. Alene her indeholder nemlig
afregningen en post til: solarium til Hoep, der opføres ,vor myn solarium, 6 d.
van it %," d. v. s. 2/2 ”/o. Dette er overhovedet det eneste tilfælde, saavidt jeg
har kunnet se, hvor Hoep har forlangt provision for indkøb af varer; i de
tidligere tilfælde, hvor han har modtaget provision som faktor, var det for salget af
konsignerede varer, medens han ikke beregnede sig provision af det tilsvarende
indkøb af returvarer. Grunden til provisionen i dette ene tilfælde er det natur-
ligvis vanskeligt at angive. Det kan maaske tænkes, at Hans Rosenow blot har
anvist penge, ikke givet varer i salgskommission, til indkøb af tøjerne; og Hoep
har maaske saa kun paataget sig indkøbet mod denne provision eller faaet den
tilbudt. Men som dette enestaaende eksempel i forbindelse med de tidligere frem-
dragne viser, hvorledes provisionen var i færd med at trænge ind ogsaa i den
hanseatiske kommissionshandel, saaledes viser det ogsaa, at i alle de andre til-
fælde, hvor der ikke findes provision opført i afregningerne, dær er den heller ikke
blevet forlangt og heller ikke ydet. I alle disse andre tilfælde Ånder man da
ogsaa det, der i den hanseatiske kommissionshandel hidtil havde været provisionens
ækvivalent: gensidigheden. E contrario bestyrker derfor dette tilfælde formod-
ningen om, at indtil denne tid havde lønnen for kommissionsforretningernes ud-
førelse mellem selvstændige tyske købmænd netop bestaaet i gensidigheden. Men
nu var provisionen i færd med at trænge ind; den meldte sig, snart af en grund,
snart af en anden, den søgte ind i alt fald alle vegne, hvor gensidigheden ikke var
absolut.

405. Der er i denne sammenhæng ikke megen grund til nøjere
at studere Hoeps forretningsførelse i de nærmest følgende aar, hvor han
begyndte som købmand hjemme i Hamburg. Den var en naturlig fort-
sættelse af hans virksomhed som faktor i dette sidste aar, blot var det
nu ham, der hjemme udførte de forretninger, som Matthias Heren, Hans
v. Buchten 0. s. v. før havde besørget for hans regning, medens den
del af hans egenhandel, som tidligere havde været en del af hans egen
forretningsvirksomhed i London, nu besørgedes af hans faktor dær,
Daniel Berendes. Ser man bort fra selve denne skiften plads, er over-
gangen fra faktor til købmand ikke betegnet ved nogen forandring
indenfor selve forretningsførelsen, faktoren er allerede købmand. Hoep
fortsætter ogsaa sine forbindelser fra faktortiden; og der er her særlig
grund til at fremhæve forbindelsen med Hinrik Klenfelt i Danzig. Om
den hører man i to breve fra Hoep til Klenfelt af marts 1572.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free