- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
444

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444 Il. kap. Il. Den tyske kommissionshandels form. aus passend"!, Enhver skal nøjagtigt følge den ordre, han har mod- taget og ikke overskride den; har han engang paataget sig ordrens udførelse, er han pligtig at arbejde derfor og udføre den; den, der har accepteret en ordre, men overtraadt den, kan ikke føre klage mod kommittenten, men denne mod ham, fordi han har overtraadt den? — saaledes lyder afsnittets første artikel. Og videre art. 3: enhver, der har accepteret en ordre, er pligtig at anvende al omhyggelighed derved. Derfor, sker der ved hans skyld, ligegyldighed eller forsømmelse nogen skade, er han forpligtet til at erstatte den; men han er ikke forpligtet til at svare til, hvad der sker ved et uforudseeligt tilfælde, medmindre han da selv har paataget sig risikoen, Art. 4: den, der af nogen har modtaget ordre om eller penge til indkøb af varer og ikke udfører sit hverv, er forpligtet til at erstatte kommittenten al skade, denne deraf maatte have, og dertil den interesse, han havde i forretningens ud- førelse", To af de fra Romerretten hentede bestemmelser gælder kommis- sionsforholdets ophør; af disse bestemmer art. 10, at mandatet ophører saavel ved kommittentens som ved kommissionærens død; alle omkost- . ninger, der bona fide er anvendt paa udførelsen af ordren, skal dog er- stattes, og kommissionæren maa, selvom han ikke kan bringe forret- ningen til afslutning, dog gøre de nødvendige udlæg?. Nødvendigheden af at optage denne bestemmelse var formentlig givet ved den livligere kommunikation; den begyndende regelmæssige postforbindelse gjorde det muligt, at meddelelse om kommittentens dødsfald kunde indtræffe inden kommissionens udførelse. Endogsaa en tilbagekaldelse fra kommittentens side kunde nu tænkes; art. 9 bestemmer, at naar kommittenten har givet ordre til at købe og senere tilbagekalder den, er han dog forplig- tet, forsaavidt købet allerede har fundet sted, inden tilbagekaldelsen kommer til kommissionærens kundskab', Paa et punkt, der netop paa dette tidspunkt var blevet af betydning i praksis, kunde man da yde kommissionæren beskyttelse ved at optage en Romerretsregel. 422. Det samme var ogsaa tilfældet paa et endnu langt vigtigere punkt, nemlig med hensyn til kredittilstaaelsen. Næppe noget andet 1 Goldschmidt 331. £ Hamburg 359. P. (Il tit. 12. $ 1: Ein ieder soll seinem empfangenen Befehle feissig folgen und denselben nicht iberschreiten. Auch da er einmal den Befehl angenommen, ist er demselben nachzusetzen und ihn zu vollziehen verbunden. Und derselbige, welcher die Vollmacht angenommen, aber iibertreten hat, kann nicht den Befehl-geber, sondern der Befehlgeber diesen, der wider den Befehl gehandelt, be- sprechen. 3 Hamburg 359. P. II tit. 12 $ 3: Ein ieglicher, so einen Befehl auszurichten iber sich genom- men, ist darbey allen måglichen Fleisz auzuwenden schuldig. Und derowegen, so durch seine Schuld, Fahrlåssigkeit oder Versåumnisz einiger Schade geschiehet, ist er denselben zu erstatten, aber gar nicht was durch einen unvorsehnlichen Fall sich zutrågt, dazu zu antworten verpflichtet, es wåre denn Sache, dasz er solches auf seine Gefahr angenommen, dabey es billig bleibet. +£ Hamburg 359 --60. P. II tit. 12 $ 4: Welcher von iemanden eine Vollmacht oder Geld annimmt um Waaren oder Guter einzukauffen, und demselben nicht nachkommt, der ist dem Befehlgeber allen daher erwachsenden Schaden und Interesse abzutragen verpflichtet. 5 Hamburg 361. P. I] tit. 12 $ 10: Durch tådtlichen Abgang sowol desselbigen, der da befiehlet, als dessen, dem befohlen ist, wofern alles noch in vorigen Stand beruhet, wird das Mandat erloschen : und sollen alle Kosten, so auf Verfolg des Mandats unter gutem Glauben aufgewendet, in alle Wege entrichtet werden. Und im Fall der Befehlhaber die Sache auch noch nicht endigen kånnen, so sind doch noth- wendige Unkosten zu bezahlen. S Hamburg 361. P. II til. 12 $9: Wenn einer etwas befohlen håtte zu kauffen, und das hernachher wieder wirde verboten, woferne das Gut gekauft ist, ehe denn der Befehihaber das geschehene Verbot erfahren, dieszfalls bleibet gleichwol der, so es befohlen zu kauffen, verpfichtet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Nov 12 01:32:41 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free