Stadsrettens bestemmelser. 447 overdrages paa gammeldags vis, dær skal kommissionærens handleftihed ikke være mere indskrænket, hans udførelsesmaade ikke paalægge ham erstatningspligt overfor kommittenten i større omfang, end dette stedse har været tilfældet. 424. Det ses da, hvor nøje disse stadsrettens bestemmelser slutter sig til og er afstemte efter de forhold, der forelaa i praksis. At det er Romerretsregler, der bringes i anvendelse, er forsaavidt af under- ordnet betydning, som kun de, der passer ind i de praktiske forhold, optages, og det i en formulering, der saa nøje som muligt passer ind. Hvor de ikke slaar til, sætter man til af sit eget. Interessant er det at iagttage, hvorledes stadsretten, samtidig med at den indskærper kommis- sionæren hans pligter overfor kommittenten, hævder hans selvstændig- hed som købmand. Overdragelsen af kommissionen er resultatet af et tilbud og en accept, kommissionæren kan frit paatage sig eller afslaa udførelsen. Paatager han sig den, fremtræder den ved udførelsen i alt ydre ganske som hans egen forretning; ved salgskommission var med- kontrahenten udtrykkelig henvist til ham alene for hele forretningens af- vikling, og naar ved indkøbskommission en tilsvarende regel ikke var givet, var det sikkert kun, fordi det her var en selvfølge, at varen af sælgeren leveredes til kommissionærens eget lager eller efter hans ordre. For kommissionæren forelaa der da ikke under almindelige forhold nogen foranledning til at gøre medkontrahenten opmærksom paa, at han hand- lede for fremmed regning; hans kommissionsforretninger gled nu som før ganske sammen med hans ofte betydelige egenhandel, det var i alle tilfælde ham, der overfor medkontrahenten berettigedes og forpligtedes, hvilket dog ikke hindrede, at stedfortrædelsesforholdet nu og da vilde blive oplyst, og kommittenten yde direkte betaling til medkontrahenten eller omvendt.” Ved den livligere og fastere kommunikation var de kommer- cielle forhold nu saaledes forandrede, at en indkøbskommission ikke altid meddeltes som den naturlige følge af en salgskommission, men hyppigt for sig alene, de faktiske saaledes, at direkte forbindelser mellem kom- mittent og medkontrahent ikke mere var udelukkede, netop derfor hæv- dede stadsretten kommissionærens ret til at fuldbyrde forretningen paa det punkt, hvor det var vigtigst, nemlig med hensyn til salgskommis- sionen, idet den her omformede den tidligere faktiske tilstand i en rets- regel. Ud af den hamburgske stadsrets bestemmelser kan man da læse netop de forandringer, som provisionens indtrængen i forbindelse med den kraftigere og sikrere kommunikation maatte fremkalde. 425. Denne bevægelse fik i Hamburg et saa prægnant udtryk, fordi den dær i løbet af kort tid slog saa kraftigt igennem, fordi den stod i saa nøje forbindelse med en udvikling, der prægede og bestemte byens hele handelspolitik, og fordi revisionen af stadsretten blev fore- taget netop, da disse motiver virkede med deres fulde kraft. Hvad der her findes sammentrængt og bestemt udtrykt, kan fra nu af forfølges 1 Til stærkere fremhævelse heraf foreslog borgmester Ulrich Winckel ogsaa i $ | efter vollziehen at tilføje: oder re integra nach Anleitung der gemeinen Rechte zu renunciren Thesaurus |, 832 cf. Poehils I, 271. (4). ? Cf. ovfr. 435—36.