Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tysk positiv ret overalt, hvor denne formuleredes og hævdedes af
købmændene selv; forskellen mellem Hansekontorets og merchant
adventurers ret var da meget ringe. Men sammenligner man
Hamburgerstadsretten af 1603 blot med dommen i Barton v. Ladock af 1611,
fremtræder alene paa et enkelt punkt en meget stor forskel, og denne
forskel bliver endnu tydeligere, hvis man vil sammenholde Molloy
med, hvad der var positiv ret i Frankfurt a/M efter 1666 eller endnu
mere med den positive Hamburgerret efter 1711. Den første halvdel
af det 18. aarh. er da det tidsrum, hvor afstanden er størst, men fra
1750 begyndte engelsk ret at nærme sig den tyske, og i tiden
1823—1861, fra den første engelske faktorakt til den almindelige tyske
handelslovbog, staar engelsk og tysk ret hinanden nærmere end
nogensinde. Det var den formulering, lovgiveren gav den tyske positive rets
regler i den tyske handelslovbog, der paany lagde en større afstand
imellem dem.
Af mindre betydning er det, at i den tyske handelslovbog fik mange
retsregler en fra den engelske ret noget forskellig udformning. Dette
gælder særlig de regler, hvorved omfanget af kommissionærens
rettigheder bestemtes; at den tyske lovbog her som oftest satte videre grænser,
har vel interesse som symptom, men afvigelserne er under hensyn til
den maade, hvorpaa engelsk ret er blevet formuleret, ikke meget store
eller væsentlige.
Det er i selve grundopfattelsen, at en betydningsfuld forskel synes
at manifestere sig; jeg har ovenfor udtrykt dette saaledes, at medens
kommissionsforretningen efter tysk ret er kommissionærens, er engelsk
ret vedblevet at fastholde, at den er kommittentens. Denne forskel er
imidlertid til en vis grad kun tilsyneladende; en nøjere undersøgelse
viser, at der til samme sagforhold svarer i det væsentlige samme
positive ret.
467. Det moment, der adskiller kommissionæren fra alle andre
handelsstedfortrædere er, at han i et vist omfang, under visse omstændigheder
selv berettiges og forpligtes ud af den for fremmed regning afsluttede
forretning. Søger man en forklaring heraf, kan man saa godt som
fuldstændigt se bort fra de motiver af handelsteknisk art, der ofte
fremhæves[1], de har vel til visse tider og tildels deres betydning, men deres
styrke er ikke stor. I virkeligheden er der to hovedaarsager, der, i
deres karakter indbyrdes ganske forskelligartede, hver for sig og hver
paa sin vis øver en bestemmende indflydelse paa kommissionærens
stilling.
Den første af disse er distantia loci, jo længere man gaar tilbage i
tiden, med des større kraft virker den; det er den alene, der giver den
hanseatiske handelsknægt og endnu den engelske faktor i Levanthandelens
første tid karakter af kommissionær. Distantia loci vil ikke blot sige
stedsforskellen, det betyder den oprindelige, rent faktiske umulighed af,
at medkontrahent og den fjerne kommittent overhovedet ved forretningens
afslutning, udførelse eller fuldbyrdelse kunde træde i indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
