Andet Kapitel: Den engelske Kommissionshandel .............…. Første Afsnit: Almindelig historisk Udvikling ..................22124… 37. Aarsagen til den engelske håndels forandrede karakter. 38. Det engelske klædes sejr over det nederlandske i løbet af det 15. aarh. 39. Den engelske klædeeksports stigning 1350—1550. 40. Sejrens be- tydning: Englands faktiske verdensmonopol i klæde. 41. Sejren gælder alene det ufærdige, ufarvede klæde; appretering og farvning i udlandet, særlig i Hamburg siden 1530. 42. Sejren vindes ved en prisreduktion, der muliggøres ved raastoffets billighed og kapitalens indflydelse gennem overgang til hjemmeindustri. 43. Den begyndende varespecialisering standses ved, at alle engelske købmænd fortrinsvis bliver klædeeksportører. 44. Klædeeksporten udgør en stedse stigende del af Englands samlede eksport. 45. Klædeeksporten koncentreres i London. — 46. Virkningen heraf paa eksporthandelens organisation: den udenlandske stedfortræders stærkere afhængighed. 47. Lærlingen. 48. Covenant servant. 49. Societetet forsvundet; provisionen faktorens løn. — 50. Merchant adventurers-kompagniets omdannelse; loven af 1497: den gamle og den nye hanse. 51. Kompagniet udvides til ogsaa at omfatte London og 52. alle engelske byer; charterne af 1564 og 1586. — 53. Kompagnidannelsen i Elisabeths tid; spørgsmaalet om kompagniernes berettigelse. 54. De enkelte kompagnier. 55. Eastland company. 56. De nydannede kompagniers mere udprægede organisation. 57. Levantkompagniet. — 58. Levantkompagniets tilblivelseshistorie: Turkey company 1581. 59. Venice company 13584; første Levantkom- pagni af 1592. 60. Det andet Levantkompagni, chartet af 1605. Levanthandelens historie 1593—1631. 61. Det første kompagnis ordrer. 62. Det andet kompagnis skibsfartpolitik 1611 1615. 63. Skibsfartpolitik 1615—1618. 64. Skibsfartpolitik 1618—1625. 65. Skibsfartpolitik 1625—1631; kompagniskibsfartordningen af 1631. 66. Kompagnifartens overensstemmelse med handelens naturlige forhold. — 67. De tyrkiske kapitulationer. 68. Faktorierne i Levanten: Constanti- nopel, Smyrna, Aleppo. 69. Faktoriernes organisation; afgifterne til kompagniet og kontrollen med deres opkrævelse. 70. Lejlighedsvise forbindelser med italienske byer, særlig Livorno. — 71. Eksportvarer: det engelske klæde fortrænger det franske og italienske i Levanten. 72. Eksporten af kaninskind og tin. 73. Svag engelsk mellemhandel, særlig i peber. Importvarer: raasilke og bomuld. 74. Importen maa delvis dækkes ved betaling i rede penge. 75. Bestemmelser om forretnings- afslutninger: minimumspris og forbud mod kredittilstaaelse. 76. Fak- torernes egenhandel i korn til Italien. 77. Forbud herimod 1631. 1631—1661. 78. Klædeeksportens stærke stigen. 79. Skibsfart- politik: aarlig kompagnifart 1638. 80. Vurdering af denne ordning. 81. Livorno som mellemhandelsplads, dens betydning for import af Levantvarer til Frankrig. 82. Kompagniets stilling hertil. 83. Tilførsel af engelsk klæde til Levanten over Italien. 84. Kompagnifartsordningen brydes; fri skibsfart 1649. 85. Kompagniets svage stilling i republikens tid. 86. Interlopers (ikke-medlemmers) handel til Levanten. 87. Fak- torernes atter kraftigere egenhandel og 88. udførelse af forretninger for fremmede kommittenter; fremmedes konsulatsafgift. 89. Faktorer- nes selvstændighed. Y0. Forsøg paa udvidelser af handelen (Ægypten); minimumspris og forbud mod kreditsalg. 1661—1718. 91. Periodens almindelige karakter. 92. Tilbage- venden til kompagnifart. 93. Kompagniets i det hele velvillige hold- ning overfor den italienske mellemhandel; navigationsaktens klausul. 924. Midler til reorganisationens gennemførelse; stemningen i fakto- rierne. 95. Faktoreden og modstanden derimod. 96. Edens virkninger for faktorernes forbindelser med interlopers i England og Italien og 97. med fremmede kommittenter; benyttelsen af fremmede skibe. 98. Spørgsmaalet om fremmedes konsulatsafgift. 99. Faktorernes fort-