Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Arvelighedslære og racehygiene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVELIGHETSLÆRE
OG RACEHYGIENE
Forholdet mellem arvelighetslære og racehygiene er som for*
holdet mellem teori og praksis: den første gir kundskap om
de naturlove, ved hvilke den sidste kan realisere sine formaal.
Forsaavidt blir arvelighetslæren det rationelle grundlag for race*
hygienen.
Som ren teoretisk videnskap har arvelighetslæren den opgave
at bestemme lovene for det indbyrdes forhold mellem ophav
og avkom.
Racehygienen er derimot et praktisk anliggende. I sin dypere
grund støtter racehygienen sig til de sociale instinkter, som knyt*
ter baand mellem ophav og avkom, individ og folk. Det er
fast indplantet i vort følelsesliv, at de kommende slegters sundhet
og trivsel — og vor egen races velfærd i særdeleshet — skal
vurderes som goder av meget høi rang og danne sigtepunkt for
vore bestræbelser.
Paa den vis har racehygienen saavel et instinktivt som et
rationelt fundament. Mens de sociale instinkter saa at si ut*
peker maalet, gir arvelighetslæren anvisning paa de brukelige
midler.
Til slutning melder der sig spørsmaal av politisk, national,
moralsk orden. Det gjælder selvsagt at finde den bedst mulige
harmoni mellem de racehygieniske interesser og de øvrige
moralske grundværdier.
1 — Ragnar Vogt: Arvelighetslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
