Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Mendelismen - Mendels forsøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
MENDELS FORSØK
Til sine grundlæggende forsøk benyttet Mendel erter. Han
krydset f. eks. erter med henholdsvis «gule» og «grønne» kim
og fik i Fi lutter gule erter, idet den gule farve hadde en
absolut dominerende karakter. I Fa var
(F 2) forholdet mellem gule og grønne erter
= 6022 : 2001 = 3.01 : 1
Ved tilsvarende forsøk med «runde»
og «kantede» erter fik han i F 2 forholdet 5474 : 1850 = 2.96: 1
705 : 224 = 3.15 : 1
For 5 andre par egenskaper var
forholdet i Fa
882 : 299 = 2.95 : 1
428 : 152 = 2.82 : 1
651 : 207 = 3.14 : 1
787 : 277 = 2.84 : 1
Tilsammen 2,98 : 1 d. v. s. 3 : 1
Av normale menneskelige egenskaper synes øienfarven at
forholde sig efter Mendel. Der foreligger ialfald en meget
instruktiv undersøkelsesrække av Hurst fra en by i Lancashire,
hvorefter den brune (gule) irisfarve forholder sig dominerende
likeoverfor den blaa eller graa farvetone. Holder denne regel
stik, kan to blaaøiede individer kun faa blaaøiede barn sammen,
og et brunøiet barn i flokken maa følgelig bero paa utroskap.
Den brune irisfarve optrær undertiden ßekvis eller blot som en
smal ring omkring pupillen. Er det brune pigment diffust utbredt,
men kun tilstede i ringe mængde, faar iris et grønlig utseende.
Til disse omstændigheter maa der tages hensyn ved bedømmelsen
av øienfarven. Hvad de blaa og graa farvetoner angaar, saa
skyldes de mangelen av brunt pigment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
