Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Kjønsbestemmelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Efter Correns kan denne maskulinitet og femininitet forklares
efter mendelismen. Til støtte for den opfatning henviser han
særlig til resultatet av nogen krydsningsforsøk mellem enbo* og
tveboplanter.
Wilson m. fl. fremhæver paa grundlag av meget indgaa*
ende mikroskopiske cellestudier, at en faktor henh. for masku*
linitet og femininitet er knyttet til de saakaldte ekstra^kjernestaver
i kjønscellenes kjerner. Hos en række forskjellige arter — inden
forskjellige dyregrupper — blev der paa vist befrugtningsdygtige
sædceller av to slags. Nogen saadanne sædceller hadde nemlig
en ekstrakj ernestav, som de øvrige manglet. De befrugtnings*
dygtige eggceller hadde derimot i alle tilfælder den nævnte ekstra*
kjernestav. Hermed forbindes den forestilling, at sædceller med
og uten ekstrakjernestav bærer den bestemmende faktor hen*
holdsvis for femininitet og maskulinitet.
Vi skal ikke gaa nærmere ind paa dette vanskelige emne,
som desuten ikke er tilstrækkelig bearbeidet endnu.
I det følgende lar vi maskulinitet og femininitet gjælde
som korresponderende «egenskaps*komplekser» (s. 37). Vi knytter
hertil (efter Bateson m. fl.) den hjælpe?hypotese, at femininiteten —
hos hvirveldyrene — har blandet (heterozygot) karakter Aa, og
at maskuliniteten skyldes en negativ faktor: aa.
Sammenhængen kan da tænkes saadan:
Ved enhver parring kommer — hvad kjønsforskjelligheten
angaar — følgende formel i betragtning: mand X kvinde =
aa X A a = 50 % aa + 50 °/o Aa, d. v. s. 50 7o maskulint be*
stemt (mandlig) og 50% feminint bestemt (kvindelig) avkom.
Og dette forhold gjentar sig uavladelig.
Rigtignok er forholdet mellem hanner og hunner ikke altid
som 50: 50 — der fødes eksempelvis nogen flere gutter end piker,
ca. 106 : 100 — men disse avvikelser kan jo skyldes kompli*
cerende omstændigheter.
Motsætningen mellem maskulinitet og femininitet berører
formentlig hver eneste celle i organismen, men vi skal i denne
sammenhæng kun fæste os ved de mest iøinefaldende for*
skjelligheter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
