Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Alkoholisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
respekteres; her kan den til gjengjæld vinde sterk utbre*
deise.
3. at den herjer sterkest i underklassene. I Kristiania var der
i 1900 efter Kiær «av drikfældige og ikke sikre mænd . . .
blandt arbeiderne 18.5%, blandt selvstændige erhvervs*
drivende m. m. (herunder regnet embeds* og
bestillingsmænd) 10.8%, blandt privatbetjente 7.5%...»
4. at den i flere land er specielt hyppig i de saakaldte alko*
holiske erhverv — hos restauratører, bryggeriarbeidere o. 1.
Ved egte arvelidelser, som herjer en befolkning, — f. eks.
døvhet — pleier fordelingen at være helt anderledes. Her
har ikke byene noget overtak, snarere omvendt, samtidig som
hyppigheten er væsentlig den samme i de forskjellige samfunds*
lag og for begge kjøns vedkommende.
Paa den anden side bør de biologiske indflydelser heller
ikke undervurderes. En betragtelig procent av de alkoholister,
som man støter paa i sindssykeasyler, kursteder og fængsler har
likefra barneaarene frembudt psykiske abnormiteter, lette grader
av aandssvakhet, ustø sindslikevegt m. v. Ca. 65 å 70% av
belægget i de engelske «reformatories» for drikfældige skal ifølge
Branthwaite ha været psykisk defekte og abnorme, før de begyndte
at nyde alkohol; forøvrig dreier det sig dog her om et utvalg
av de aller mindst lovende tilfælder. At der i visse slegter
nedarves et hang til alkohol — eller maaske rettere sagt en
svakhet for fristelsen til drik — maa vel siges at være hævet
over tvil.
De sociale og biologiske aarsaksmomenter griper imidlertid
saa sterkt ind i hinanden, at de enkelte faktorers vegt ikke let
lar sig bestemme. Nogen til det øiemed brukelig statistik eksi*
sterer ialfald ikke for tiden. Saaledes er det alt andet end liketil
at tyde det forøvrig konstante statistiske forhold, at alkoholister
har drikfældige fædre i et stort antal tilfælder — ca. 30% efter
norske og svenske erfaringer, 66.6% efter Rybakoff. Ensartet
belastning fra forældrenes side forekommer ikke tilnærmelsesvis
med saa stor hyppighet ved aandssvakhet og epilepsi, med hvilke
tilstande alkoholismen forøvrig har flere berøringspunkter. Den
ovennævnte pct. av drikfældige fædre synes at være for høi,
dersom alkoholismen skulde være en recessiv arvelidelse, men
paa den anden side heller ikke høi nok, ifald «hanget til alko*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
