Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Degenrationsproblemet - Læren om folkeformerelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Stilles det spørsmaal, om vor tids folk viser tegn til dege*
neration eller progeneration, vil svaret følgelig avhænge av,
hvorvidt det erfaringsmæssig er det slette eller gode arvestof,
som formerer sig raskest. Eller mere præcist uttrykt, om for*
mereisen væsentlig besørges av de høiværdige eller lavværdige
menneskeracer.
Læren om folkeformerelsen.
I løpet av det sidste aarhundrede har de høiest civiliserte
land udmerket sig ved en forholdsvis sterk befolkningstilvekst.
Dette er et lyspunkt av høi rang. Denne raske formerelse
skyldes ikke nogen øket fødselshyppighet — natalitet —, men
udelukkende den formindskede dødelighet — mortalitet — i alle
de land, som har nydt godt av det 19de aarhundredes store
hygieniske fremskridt.
Efter Adolph Jensen og M. Koefoed1 er jordklodens sam*
lede befolkning steget med ca. 75% fra 1800 til 1900 - «og
denne forøkelse falder især paa de av den europæiske civilisation
beherskede land. Ved siden av den enorme forsterkelse av
befolkningskoncentrationen i Europa er der foregaat en spred*
ning av den hvite race ut over den hele jord, men mest til de
to verdensdeler, Amerika og Australien. I Europa levde der aar
1800 omtrent 190 millioner mennesker; aar 1900 omtrent 400
millioner; Amerikas befolkning er i samme tidsrum vokset fra
35 til 150 millioner, Australiens fra 2 til 6 millioner, saa at den
samlede folkemængde i disse tre verdensdeler nu er halvtredje
ganger saa stor som for hundrede aar siden. Av klodens hele
befolkning utgjorde Europas, Amerikas og Australiens aar 1800
neppe mere end en fjerdedel, men nu over en tredjedel . . .»
Baade i Amerika og Australien er den forholdsvis lavt*
staaende urbefolkning helt eller delvis utdød indenfor store
landomraader.
Folkeformerelsen har gjennemgaaende været sterkere i
2den halvdel end i Iste halvdel av det 19de aarh. Mindst
har fremgangen været i Frankrike og de romanske land, meget
sterkere i de germanske (angelsaksiskeskandinaviske) land og
i Rusland.
1 Befolkningsforhold i det 19de aarh. (Verdenskulturen H. 113 flg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
