Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Læren om folkeformerelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Som typisk for befolkningsforholdene i middelalderen anfø*
rer P. Fahlbeck følgende tal fra kantonen Zürich: aar 1467
omkring 50 000 indbyggere; derefter rask stigning til aarh. slut*
ning; senere nedgang — aar 1564 66 658 indb., 1610 140 000,
1634 79 373 og 1761 118 000. Svingningene er som det sees
overmaade store.
For byen Basel opgir Albrecht Burchardt1.
Gjennemsnitlig antal indvaanere Gjennemsnitlig antal aarlige fødsler Gjennemsnitlig antal aarlige dødsfald
lste Epoke 1601-1670 13 350 31.0 %o 33.6 °/oo
2den » 1671-1740 15 520 25.6 » 21.9 »
3dje » 1741-1800 15 790 21.7 » 24.3 »
4de » 1801-1860 22 340 23.3 » 22.3 »
5te » 1861-1900 64110 30.2 » 19.6 »
I 1610 var mortaliteten uhyre stor — 249.2 %o — paa grund
av pest. 1628—1629 viser atter stor mortalitet — 195 °/oo — som
følge av en ny pestepidemi, o. s. v. For 6 femaarsperioder i
lste epoke, da byen herjedes av pest, beregner Burchardt natali*
teten til 32.8 °/oo og mortaliteten til 51.1 %o, hvorimot de 8 nor*
male femaarsperioder (i lste epoke) hadde en natalitet og mor*
talitetav henh. 29.7 %>o og 21.3 °/oo. Interessant er ogsaa natalitetens
sterke svingninger — med det laveste tal 17.2 °/oo i hungersnød*
aaret 1772. 1757 klager Isaak Iselin over byens avfolkning som
følge av luksus, ringe giftermaalshyppighet, sen egteskapsalder,
liten natalitet m. v., og han antyder, at fødselshyppigheten
begrænses kunstig. Som botemiddel peker han særlig paa bort*
rydning av hindringene for indvandring og bosættelse. 1765—
1790 var giftermaalshyppigheten saaledes ikke større end ca. 4%o.
Landskapet Basel hadde (i 1741—1780) betydelig større gifter*
maalshyppighet og natalitet end byen av samme navn. I sidste
halvdel av 19de aarh. hadde Basel by en giftermaalshyppighet
av ca. 9.2°/oo — d. v. s. over dobbelt saa stor som 100 aar
tidligere.
1 Demographie und Epidemiologie der Stadt Basel 1601—1900. Antal
døpte og begravede kjendes fra 1593 av; lste folketælling 1779.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
