Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Læren om folkeformerelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Heron og Pearson vil ha fundet, at friske slegter formerer
sig forholdsvis langsommere end slegter, som er beheftet med
døvstumhet, sindssygdom, tuberkulose, hang til forbrydelse og
lignende; men dette resultat skyldes efter Weinberg feilagtig
statistisk beregningsmaate og kan derfor ikke tillægges nogen
vegt. Det samme gjælder for visse statistiske opgaver, hvorefter
sindssygdom, tuberkulose og enkelte andre lidelser skulde være
relativt hyppigst hos førstefødte1.
Det maa paa den anden side tages i betragtning, at syg*
domme og svære konstitutionsanomalier ofte hindrer egteskaps*
stiftelse m. v. Ved de svære former av aandssvakhet er gifter*
maalshyppigheten meget liten. «Mens omtrent de tre femtedele
av den hele befolkning over 20 aar lever i egteskap, er dette
kun tilfældet med omtrent en fjerdedel av de sindssyke» i
Danmark efter folketællingene i 1890 og 1901 (Befolknings*
forholdene i Danmark i det 19de aarh. s. 78). Mesteparten av de
sindssyke i Norge er ugifte (s. 66). Likeledes viser de døv*
stumme en forholdsvis liten giftermaalshyppighet. Det samme
er tilfældet med vaneforbrydere og prostituerte, og nataliteten
er for disse to gruppers vedkommende særdeles liten.
Naar velstand under visse kulturbetingelser gjennemgaaende
fører til begrænsning av barnetallet, maa man søke den væsent*
lige forklaring hertil i forældrenes ønske om at bevare den
sociale position for sig og sit avkom. Det er et sundt og pris*
værdig instinkt hos forældre, at de vil skaffe sine barn mindst
likesaa gode og helst bedre kaar end dem de selv har nydt.
Men denne opgave volder i det store og hele tat stigende van*
skeligheter, eftersom man rykker høiere op i de sociale lag.
Imidlertid gjør der sig ogsaa gjældende visse krydsende ind*
flydelser. Derfor gjælder heller ikke den enkle regel: desto
bedre kaar, desto færre barn. Snarere viser erfaringen at barne*
tallet er allerlavest i de kredse, hvor den sociale opdrift er meget
sterk trods beskedne livsvilkaar. «Det er saaledes en bekjendt
sak» — skriver Wieth Knudsen2 — «at barneproduktionen i visse
funktionærkredse er meget avhængig av lønningen, saaledes at
familiens tilvekst foregaar langsomt, men sikkert — proportionalt
1 Weinberg. Arch. f. Rassenhygiene: 7 Jarhgang s. 684 flg.; jvf. ogsaa
The Eugenics Review. April 1914. W. C. Rivers.
2 Formerelse og fremskridt. Kjøbenhavn 1908.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
