Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Familiens økonomiske grundlag (familievenlige lønningsprincipper)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
sikkert økonomisk grundlag. Det behøver ingen nærmere paa*
visning, at to egtefæller med barneflok har større behov end
det enslige, ugifte menneske. Da nu den gifte mands indtægt
skal dække familiens behov, maa denne indtægt selvsagt være
betydelig større, end hvad f. eks. den enslige kvinde i tilsva*
rende stilling behøver for at leve rummelig. Har derimot den
gifte mand ikke anledning til at tjene saa meget at han kan
forsørge sin familie, har han ingen anden utvei end at undgaa
at faa barn. Den sak er soleklar, men kan allikevel gjerne
belyses ved et eksempel. Sæt at den feministiske fordring:
«like løn for like arbeide» er blit gjennemført, og at princip*
pet fortolkes i feministisk aand, saaledes at «arbeide» betyr
«arbeide utenfor hjemmet». En lærer og en lærerinde har som
følge herav hver kr. 2000 om aaret. Til vederlag for sin løn
er nævnte lærer og lærerinde beskjæftiget med at undervise
barn. Hvis de derimot gifter sig indbyrdes og hustruen yder
samfundet den likesaa værdifulde tjeneste at føde og opdrage
6 barn, blir der ikke længere 2000 kr. pr. individ til dækning
av livsbehovene, men 2000 : 8 = 250 kr. pr. aar. Bl. a. vil det
si, at det lønner sig mangedobbelt bedre at undervise barn end
at føde og opdra dem. endvidere at den gifte kvindes ydelse
værdsættes lik nul. Selvfølgelig vil en saadan lærer og lærer*
inde ta det standpunkt, at de nøier sig med at faa et eller to
barn, saa at hustruen kan beholde sin lærerindestilling. Og like*
ledes i alle andre livsstillinger, hvor det samme familiefientlige
lønningssystem maatte være trængt igjennem.
Selv om samfundet skred til en overordentlig sterk direkte
beskatning av ugifte personer, vilde manglene ved et lønnings*
system som det her beskrevne vanskelig kunne avbøtes. En
ugift lærer, som har 2000 kr. i løn, beholder 1000 kr. tilbake
for sin egen person, om hans skat beregnes efter 50 % av ind*
tægten. Men den gifte lærer, med hustru og 6 barn, kan blot
disponere 250 kr. pr. familiemedlem, selv om der indrømmes
ham fuldstændig skattefrihet. Det nuværende skattesystem virker
forøvrig likefrem uretfærdig likeoverfor de barnetalrike familier.
Tolden paa livsfornødenheter er jo en skat, som stiger omtrent
proportionalt med antal av familiemedlemmer.
Man har kastet ut slagordet: «løn efter forsørgelsesbyrde».
Der er noget bestikkende retfærdig heri. Mot det gamle
8 — Ragnar Vogt: Arvelighetslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
