Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Racehygienen og dens motsætningsforhold til det socialistiske likhetsprincip - Race og fædreland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
midler, som kræves for at øke barnets dygtighet i væddekamp.
Selv om samfundet faar istand udmerkede fællesskoler, vil de frem?
meligste familier vite at skaffe sine barn endnu bedre undervis?
ning. Saalænge som beskyttelsesinstinktene ikke er kvalt hos
forældrene — og det kan formentlig aldrig ske — vil der
gjøre sig gjældende familieegoisme med fast sigte paa barne?
nes fordel.
Anerkjender man familien som socialt fundament, vil man
ogsaa maatte avvise ethvert unødig indgrep i familieretten, saa?
vel paa det økonomiske som ideelle omraade. Arveret og navne?
ret kan ikke opgives.
Derimot vil de racehygieniske interesser motarbeides ved en
saadan ophopning av arvemidler, at barnene kan leve som rente?
nister. Mot en sterk progressiv beskatning av arvemidler er der
fra racehygienisk synspunkt intet at indvende. Sterkt progressiv
beskatning av indtægter og formuer — i særdeleshet ogsaa av
de socialt betingede værdistigninger — hører likeledes naturlig
hjemme i racehygienisk politik.
Regelen om like arvedeling synes efter erfaringer fra Frank?
rike ikke at passe i jordbruket, idet bønderne da tyr til to?barns?
systemet for at forebygge jordens opstykning. Aasædesretten
bør av den grund opretholdes.
Race og fædreland.
Forholdet mellem race og fædreland er i mange henseen?
der indviklet. Der gives racer uten fastere rotfæste i noget
bestemt land. Men der findes ogsaa racer og racegrupper, som
er knyttet forholdsvis fast til bestemte statlige landomraader.
Adskillig raceblanding forekommer overalt, og hvor racene staar
hinanden nær, har vel dette ikke saa meget at si. Nogen
raceblanding kan vel endog virke fermentativt. Stort set turde
dog den sætning gjælde, at det er de mest racerene folk, som
har den bedste moralske rygrad. Med den fælles racemæssige
konstitution følger fælles idealer og ledetanker, bevissthet om
samhørighet og villighet til at bøie sig loyalt for de store fælles
opgaver. I en saadan lykkelig stillet races liv blir det en
hjertesak at verne om fædrelandet og at slutte forbund med de
racebeslegtede folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
