Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Tro - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
taristiske fordring, at vi skal skape ret og sandhet ved egen
viljevirksomhet. Uten sanddru stræben og retsindig kamp intet
aandsrike!
Den ældre tids steile opfatning av sandheten som noget
absolut fuldkomment og uforanderlig var i virkeligheten kun
et jtængsel for sandhetens utvikling. Med fuld ret hædrer
F. C. Schiller pragmatismens ledende kraft W. James som «the
last great liberator of the human spirit.» —
Vilde man fortolke de citerte ord av Tennyson ikke efter
deres aand, men efter ordlyden, maatte der nedlægges protest.
Intet er «ret i sig reiv» — ti retten er kun et middel til at re*
gulere interesser; men denne regulering kan altid forbedres, og
retten har ikke løst sin opgave, før alle personligheter er blit
samstemte paa den mest fuldkomne vis, med den størst mulige
agtels for hverandre indbyrdes.
I det aandsrike, som foresvæver kristendommen, blir lov*
lydighet og kjærlighet fremhævet som hovedsak. Begge deler
i forening! utbryter den gamle salmedigter: «Herre, hvor har
jeg din lov kjær!»
Men det er ikke alene den kristne religion, som forkynder
kjærlighetens evangelium. Buddhismen har det samme grund*
syn — om kjærlighet som middel til hjertenes forløsning. Den
mystiske, sympatiske følelses*rapport med tilværelsen gaar som
en grundstemning gjennem alle vide menneskesind. Om det
personlige livs utvikling til særpræget individualitet heter det
hos Søren Kierkegaard — — —: «ti paa samme tid, som det
synes, at han isolerer sig allermest, paa samme tid/brc/yper han
sig allermest i den rot, ved hvilken han hænger sammen med
det hele. — —» Og hos Goethe finder pater profundus uttryk
for den samme tanke:
(Wie strack mit eignem kräftigen Triebe
Der Stamm sich in die Lüfte trägt —)
So ist es die allmächtige Liebe,
Die alles bildet, alles hegt — — —.»
Slutning.
Fra livets primitive begyndelse og til dets høieste utfoldelse
har vi gjenfundet den grundegenskap, som vi kalder irritabili*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
