Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet / 7-8 (1920-1932) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åhus - Aak - Åkarpsloven - Aaker - Aakerbær - Åkerhjelm, Johan Gustaf Nils Samuel - Aakerlauk - Aakirkeby - Aakjær, Jeppe Jensen - Aaklæde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

län), ved den nordlige av Helgeåens to mundinger.
Herfra sydover er kysten uten skjærgaard.
Jernbaneknutepunkt. Ruiner av det befæstede slot «Aose hus». 1 400
indb.

Aak. 1. Tildannet træstykke som lægges over skuldrene,
til at bære byrder i. — 2. En gaffelformet træramme i
sæletøi til okser, brukes ogsaa i hestesæletøi. — 3. Den
underbygning ved træbroer (nedrammede pæler, oventil
forbundne ved en bjelke) som bromasserne hviler paa
(pæleaak). — Hos romerne brukte man at haane den
overvundne fiende ved at la ham «gaa under aaket»,
d. g. en galgeformet opstilling av 3 spyd.

Åkarpsloven kaldes i Sverige, efter forslagsstilleren
riksdagsmand Pehrsson i Åkarp (Skåne) en lov av 10 juli
1899, hvis hensigt er at yde arbeidsvillige personer
samme beskyttelse likeoverfor den blotte trusel om vold
— navnlig fra streikende fagfællers side — som
likeoverfor selve voldsøvelsen. Da loven ansees som et
indgrep i arbeidernes ret til solidarisk organisation, har
den sat meget ondt blod.

Aaker, se Aker.

Aakerbær (rubus arcticus), en hos os væsentlig i
Nordland og Finmarken voksende liten plante, bekjendt
for sine mørkerøde, bringebærlignende frugters fine
aroma. Den tilhører rosefamilien (rosaceæ), har 3
koblede blade og røde blomster.

Åkerhjelm, Johan Gustaf Nils Samuel (1833
—1900), sv. politiker, var 1856—63 diplomat, kastet sig
derefter ind i politikken, og efter at ha været medlem
av regjeringen fra september 1874 til mai 1875 blev
han valgt ind i riksdagens førstekammer, hvor han sat
indtil han sommeren 1889 blev først utenriks-, senere
statsminister. Fra denne stilling trak han sig tilbake
10 juli 1891 som følge av en ytring til medlemmerne av
førstekammer om at «tala svenska åt både öster och väster».
Fra 1895 indtil sin død var han atter medlem av
førstekammeret, fra 1898 som
ordfører i konstitutionsutvalget;
han var strengt konservativ.

Aakerlauk, pengeurt
(thlaspi arvense), et især i sydlige
og østlige egne av landet meget
utbredt, uanselig ugræs,
lettest kjendelig ved sine indtil
neglstore, runde, flate
skulpefrugter. Korsblomstrede
(cruciferæ).

Aakirkeby: Døpefonten i A. kirke.

Aakirkeby, by paa
Bornholm, 1 450 indb. I A. kirke
findes en merkelig
sandstensdøpefont med en gotlandsk
runeindskrift fra slutningen
av 13 aarh.

Jeppe Aakjær.

Aakjær, Jeppe Jensen (1866—), d. forfatter, f. i
Aakjær ved Skive. Hans forældre var bønder; selv
maatte han tidlig gjøre nytte som gjætergut. Han hadde
stor lærelyst og blev hjulpet paa skole og seminarium.
Efter en tid som lærer blev han 1895 student. Baade
før og efter var han en ivrig deltager i den politiske
diskussion. Som forfatter begyndte A. i Skjoldborgs
fotspor med hjemstavnsskildringer, bl. a. «Bondens søn»
(1899), «Vadmelsfolk», Fjandboer». Senere kom større
romaner: 1904 «Vredens børn, et tyendes saga», en
kraftig anklage mot gaardmandsklassen, og 1914
«Arbejdets glæde». Samtidig har A. fra 1899 utsendt en række
digtsamlinger. Betydeligst er: «Fri felt» (1905), «Rugens
sange» (1906), «Muld og malm» (1909) og «Vejr og vind
og folkesind» (1916). A. utmerker sig ved en dyp
fortrolighet med den jyske almues ytre og indre liv og
ved en social harme medfølelse. Som lyriker staar
han meget høit, baade
ved sine naturbilleder og
ved de jyske almuetyper
han har skildret, ofte
paa deres eget maal.
Burns, Blicher og
Bjørnson er hans mestre. Han
har 1903—04 utgit en
3 binds materialsamling:
«St. St. Blichers
livstragedie».

Aaklæde fra Hardanger.

Aaklæde,
overbredsel, sengeteppe med
vævet, ornamentalt mønster.
Man kan sondre mellem:
1. A. utført paa
horisontalt liggende vævstol, i
saak. «flensvævnad»,
gjerne mønstret med
ruter og kors i tre farver
(gult, rødt og blaat),
hovedsagelig i Gudbrandsdalen, eller i
dobbeltvævning med geometrisk, vegetabilsk og tildels figuralt
mønster gjerne i sort, gult og rødt, i Tyldalen og
tilgrænsende distrikter, samt Jämtland, Härjedalen og
Bohuslän i Sverige, hvor den kaldes finnevævning.
2. A. utført paa opretstaaende vævstol, i saak.
«skybragdvævning» med etslags palmetmotiv, gjerne i
blaat, rødt, hvitt og grønt, almindelig i Gudbrandsdalen,
eller i rutevæv, i saagodtsom udelukkende geometrisk
mønster, paa Vest- og Sørlandet samt de tilgrænsende
østlandske fjeldbygder (Telemarken, Numedal og
Hallingdal). Disse sidste, som er de talrikste, kan vistnok føres
tilbake til en fælles type med mønster av store
ottebladsroser (muligens et middelaldersk motiv) utført i
rødfiolet, grønt, brunt, gult og hvitt. Den avløstes i 18 og
første halvdel av 19 aarh. av forskjellige lokale
utformninger: de livlige, smaarutete (ottetindede)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>