Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aalesund - Aaleøgler - Aalfotbræen - Aalfotelven - Aalgaards Uldvarefabrikker - Aalholm, Nils Matthias - Aalhus - Aali - Aall - Aall, Anathon August Fredrik - Aall, Hans Jacob - Aall, Hans Jørgen Christian - Aall, Herman Johan Regnor Harris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
brændte opgives til 20 millioner. Der vistes fra ind- og
utland en stor hjælpsomhet og gavmildhet for at lindre
den første nød, først fra nabobyerne Molde, Kristiansund
og Bergen, senere fra det hele land, fra Danmark,
Sverige og Tyskland. Bygningernes antal opgives pr. 11
1916 til 840 med en samlet assuransesum av 25 491 444
kr. (før branden i 1904 var bygningernes assuransesum
9 778 160 kr.). Den antagne formue, som for 1916
opgaves til 33 937 700 kr., var i 1917 steget til 62 388 000
kr., og indtægten steg fra 13 733 S00 kr. i 1916 til
29 626 000 kr. i 1917. A. vælger stortingsmand sammen
med Molde. A., der som nævnt er fylkets yngste by, har
overfløiet dettes øvrige byer. Den er Søndmørs
kommunikationscentrum og staar i en livlig
dampskibsforbindelse med de søndmørske rike fiskeri- og
landbruksdistrikter. Byen anløpes av alle rutegaaende dampskibe.
At Romsdalsbanen saa hurtig blev optat paa landets
jernbaneplan, skyldes i fremste række det energiske
arbeide som blev iverksat fra A.
Aaleøgler, en utdød krybdyrfamilie (dolichosauria)
fra kridtperioden med meget langstrakt krop og hale.
De hadde lemmer og to sammenvoksede bækkenhvirvler.
Aalfotbræen, den ytterste snebræ i Nordfjord paa
grænsen mellem Kinn, Gloppen og Davik herreder, n. f.
Aalfotfjorden, Sogn og Fjordane fylke. Den ca. 100 km.²
store bræ er paa sit høieste 1 630 m. o.h. Særlig mot
syd er skraaningen steil.
Aalfotelven, vasdrag i Ytre Nordfjord, utspringer av
en række mindre fjeldvande, flyter i østlig retning og
falder ut i den trange Aalfotfjord, den ytterste
sydlige sidefjord av Nordfjorden. Vasdraget, som har et
høit fald (ca. 80 m.) like før det falder i fjorden, regnes
for et av Vestlandets for utbygning heldigste vasdrag.
Opgives ved utbygning at kunne bringes op i 60 000 ef.
hk. Vandfaldet skal utbygges av Aalfoten interkommu
nale kraftselskap og skal forsyne flere kommuner i Ytre
Nordfjord med elektrisk kraft. Distriktet omkring fjorden
og vasdraget benævnes Aalfoten og utgjør et eget sogn
under Daviken prestegjeld, Sogn og Fjordane fylke.
Aalgaards Uldvarefabrikker paa Jæderen ved Figgjas
(Figgenelvens) utløp av Edlandsvandet i Gjestal herred
er stiftet og grundlagt i 1870 av farver Ole Nielsen (s. d.),
opr. som et leiespinderi; over 1 000 indb. Efterat
forretningen i 1874 var gaat over til et aktieselskap med
en kapital paa 60 000 kr., optok Aalgaard i løpet av
1875—76 tanken om at lage vadmel og drestøier paa
haandstoler, og bragte den til utførelse paa en maate
som straks vakte opmerksomhet for det saak.
«jædervadmel» eller «maalstrævtøi», som det ogsaa kaldtes. I
1893 indkjøptes Figgen Co.s uldspinderi, væveri og
trikotagefabrik i Høiland pr. Sandnes, som i 1889 var
anlagt av farver O. Nielsen m. fl., og i 1915 indkjøptes
Nydalen Fabrikker i Aasen pr. Trondhjem. I 1916 dannet
Aalgaard sammen med Hjula Væveri, Grorud
Tekstilfabrikker og Fredfoss Uldvarefabrikker A/S De Forenede
Uldvarefabrikker (s. d.) med kontor i Kra. Tilvirkningen
omfatter drestøier av forskjellig slags, vadmel, kjolestoffer,
trikotagevarer m. m., saavel i grovere som finere
kvaliteter. Samtidig drives ogsaa leiearbeide (spinding og
vævning for kunder). Den aarlige produktions værdi
gaar nu op i 21/2 mill. kr. Ialt 17 spindeverk med
5 880 spindler, 100 mekaniske vævstoler, talrike sy- og
strikkemaskiner, moderne appreturmaskiner og
dampfarveri m. m. Henved 400 arbeidere; i arbeidslønninger
betales over 1/2 mill. kr. om aaret.
Aalholm, Nils Matthias (1811—94), n. skolemand
og forfatter. Skrev i 1838—47 under pseudonymet
Theodor Reginald 3 bind «Norske noveller», som hørte til
samtidens mest yndede skjønlitteratur. To samlinger
smaafortællinger;:
Aaleøgler—Aall
«Fra hverdagslivet» og «Fra land og ]
16
strand», som utkom 1884—86 under forfattermerket
Senex, skyldes ogsaa A.
Aalhus, se Jølster.
Aali, se Ali.
Aall. En familietradition vil vite at familien skriver
sig fra Aal sogn i Ribe amt, Jylland, men dens ældste
kjendte norske medlem var født i London i begyndelsen
av det 18 aarh. og døde som trælasthandler i Porsgrund
1784. Hans søn Nicolai Benjamin A. (1739—98)
var kjøbmand og eier av Ulefoss gods. Hans sønner var
nedenn. Jacob, Jørgen og Niels A. [Litt.: H. K. Steffens,
«Slegten Aall», Kra. 1914.]
Aall, Anatnon August Fredrik (1867—), n.
filosof, cand. theol. 1892, tok 1896 doktorgraden med avh.
«Logosidéen inden den græske philosophi». Høsten 1898
deltok han i konkurransen om et professorat i
kirkehistorie ved Universitetet, men censurkomitéen betegnet
hans teologiske standpunkt som saa yderliggaaende
radikalt, at hans medbeiler (nuv. prof. A. Brandrud) blev
indstillet Han opgav dermed teologien og kastet sig
over filosofiske, særlig æstetiske og psykologiske studier
og tok 1903 doktorgraden ogsaa i Halle, hvor han et
par aar var docent i filosofi. Han hadde imidlertid
offentliggjort «Vort sjælelige og ethiske liv» (1900), «Glaube»
(1901), «Macht und Pflicht» (1902) etc. Høsten 1905
holdt han ved Kjøbenhavns, 1906 ved Kra.s universitet
forelæsninger over H. Ibsen, offentliggjort i Tyskland:
«*H. 1I. als Dichter und Denker». Siden 1908 er han
knyttet til Kra. universitet som professor i filosofi
(propedeutik, eksperimentel psykologi og filosofiens historie,
særlig i Norge). Bl. hans senere skrifter er at merke:
«Ibsen und Nietzsche» (1906), «Om barnesjælen» (1907),
«Lærebok i logik» (1907) og flere fortrinlig orienterende
avh. om filosofiens historie i Norge og Norden,
offentliggjort i Kra. Videnskapsselskaps skr. (II, nr. 3 for 1911),
Univ. festskr. (1911), Ueberweg’s «Grundriss der Geschichte
der Philosophie», bd. IV (11 utg. 1915) og (særlig
indgaaende) i «Edda», bd. V-—VIII (1916—17). Alle disse
historisk-kritiske avh. er at betragte som forarbeider til
et større arbeide om filosofiens historie i Norden, som
fra A.s haand foreligger færdig 1919.
Aall, Hans Jacob (1869—), sønnesønssøn av nedenn.
Niels A., n. museumsmand. Student 1887,
biblioteksamanuensis 1890, konservator ved Nordenfjeldske
Kunstindustrimuseum (Trondhjem), i hvis dannelse han
deltok, 1893, og tok høsten 1894 initiativet til
grundlæggelsen av Norsk Folkemuseum (s. d.), som han siden har
ledet og ved sin dygtige og energiske virksomhet arbeidet
op til en stor institútion.
Aall, Hans Jørgen Christian (1806—94), n.
politiker og embedsmand, søn av nedenn. Jacob A. Efter
hurtig at ha gjennemløpet den juridiske embedsbanc
blev han 1846 amtmand i Bratsberg, hvor han utfoldet
en initiativrik administrativ virksomhet. Navnlig er hans
navn knyttet til anlægget av Skien—Bandak-kanalen.
Han var stortingsrepræsentant fra Bergen 1842 og 1845
(præsident i Odelstinget), fra Bratsberg paa de fleste ting
mellem 1851 og 1869, og da stedse stortingspræsident;
desuten medlem av en mængde komitéer, bl. a.
adressekomitéerne av 1851 og 1860. Da han 1877 tok avsked
fra sit embede, bevilget Stortinget ham enstemmig og
uten debat «i anerkjendelse av hans fortjenester av
fædrelandet» en nationalbelønning paa 6 000 kr. aarlig.
Aall, Herman Johan Regnor Harris (1871—),
n. jurist, filos. og polit. forfatter, bror av forann. A. A.,
cand. jur. 1900, og har senere været praktiserende
sakfører i Kra., tok 1913 den filos. doktorgrad med en
sociologisk-retsvidenskabelig avhandling om «Interessen
som normativ idee» (2 bd. i Kra. Videnskapsselsk. skr.
1913). Foruten en socialpolitisk avhandling, «Mere klar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
