Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
i dettes sted dets livsarving
har samme arveret efter adoptivforældrene som loven
tillægger arvelaterens eget barn og dcets livsarving. Dog
skal adoptivforældrenes eget barn eller livsarving efter
saadant barn ikke paa grund derav lide nogen avgangi sin
arvelod utover den del som arvelateren ved testament
kunde ha bortgit til andre. Av den arvelod som
saaledes, naar intet testament forefindes, skal tilfalde
adoptivbarn eller dets livsarving efter adoptivforældrene, kan
disse ved testament eller paa dermed likestillet maate
bortgi til andre indtil halvdelen. Efterlater adoptivbarn
ingen arveberettigede, gaar arven, forsaavidt gyldig
testament ikke er oprettet, til adoptivforældrene eller den
gjenlevende av disse. Odelsret erhverves ikke ved a.,
derimot aasætesret (s. d.). Adoptivforholdet blir paa
begjæring at ophæve av Kongen, naar adoptanten og
adoptivbarnet er enige derom. Adoptivbarnet kan
forlange adoptivforholdet ophævet ved dom, hvis det er
paakrævet av hensyn til adoptivbarnets tarv, og paa
samme maate kan ogsaa adoptivforældrene fremsætte
forlangende herom, saafremt adoptivbarnet gjør sig
skyldig i grov forgaaelse mot dem eller deres nærmeste eller
fører et lastefuldt eller forbrydersk liv. Ved
adoptivforholdets ophævelse ophører dets retsvirkninger for
fremtiden. Fremmed statsborger maa ikke adoptere eller
adopteres her i landet, medmindre adoptionen vil ha
gyldighet ogsaa i vedkommende fremmede stat. Norsk
statsborger maa ikke adoptere eller adopteres i fremmed
stat, medmindre Kongen har bestemt at saa kan ske.
Forøvrig henvises til adoptionsloven av 2 april 1917.
Adoucēre [adu-], adoucēring. en delvis avkulling
av jern ved langsom glødning, især under tilstedeværelse
av surstofholdige stoffer, sassom sinkoksyd og
rødjernstavn. Adoptivbarn eller
sten. Raastoffet er hvitt støpejern med 3 til 31/2 pct.
kulstof. Produktet kaldes smedbart støpejern (eng.
malleable iron) og utmerker sig fremfor alm. støpegods
ved sin større seighet. Processen, som varer ca. 5 døgn,
anvendes især paa mindre masseartikler, saasom beslag,
nøkler o. s. v.
Adour [adúr], elv i det sydvestlige Frankrike,
utspringer paa Tourmalet (2 122 m.) i Pyrenæerne, løper
gjennem Campandalen og falder nedenfor Bayonne i den
Biscayske Bugt. Længde 335 km., hvorav 127 km. seilbar.
Adōva (Adua), Abessinien, hovedstad i Tigré. 5 000
indb. Handelssted, gammel kroningsstad. Her led den
italienske hær et avgjørende nederlag 1 mars 1896.
Ad pi′as cau′sas (el. ad pios usus) (lat.), i
velgjørende øiemed.
Adra, Spanien, kystby ved Middelhavet, provinsen
Almeria (Andalusien), 45 km. vest for Almeria. 11 000
indb. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i
Barcelona.
Adramy′ttion, se Edremid.
Adrar, stedsnavn i vestlige Sahara (eg. et berberord
som betyder fjeld, paa græsk forvansket til Atlas).
1. Adrar-Tmarr, bergfuldt ørkenlandskap (ca. 350 m.
0. h.) i Fransk Sahara (territoriet Mauritanie), ca. 20—23 °
n. br. og ca. 12° v.l., ved sydøsthjørnet av den spanske
koloni Rio de Oro (grænsen fastsat ved traktat 27 juni
1900). Over 70 000 km.² og bebodd av berber. 5stor
utvinding av salt, især fra Idjil i nordvest, dyrkning av
dadler, kvægavl (kameler, storfæ), livlig handel.
Hovedstad Vadan i øst, hvor engang et portugisisk faktori.
Andre byer er Atar i sydvest og el Sjingueti, et
knutepunkt for karavanehandelen. — 2. Adrar-Sutuf, landskap
i den sydvestlige del av spansk koloni Rio de Oro.
Adra′stos, i de græske sagn konge i Argos. Hos
ham søkte to landflygtige, Polyneikes og Tydeus (s. d.),
beskyttelse; han mottog dem vel og gav dem sine døtre
tilegte. For at føre Polyneikes tilbake til Theben
sam-Adoucere—Adrianopel
94
let han en stor hær som førtes av 7 helter («de 7’s tog»);
men de 6 faldt, A. alene undkom. 10 aar senere erobret
han med de faldnes sønner («Epigonerne») Theben. Han
dyrkedes som heros flere steder i Hellas.
Ad rem (lat.), hørende til saken. Ogsaa: Til saken!
Adrenalīn er et meget sterkt virkende stof som
oprindelig erholdtes ved præparation av binyrer av dyr,
men nu ogsaa fremstilles syntetisk (ad kemisk vei). Ved
indsprøitning under huden eller i blodet (venerne
virker a. sterkt sammentrækkende paa blodkarrene,
hvorfor det finder anvendelse ved operationer, specielt paa
mund-, næse- og svelgslimhinden — ogsaa i
tandlægepraksis — som regel sammen med bedøvende midler,
f. eks. kokain.
Adressa′nt, avsender; adressāt, mottager.
Adresse. 1. Oplysning om hvor en person kan
findes, hans navn og opholdssted. — 2. Skrift som uttaler
fleres ønske, til en myndighet eller person. — 3. A.
benyltes i statsretten hovedsagelig om
nationalforsamlingers henvendelser til statsoverhovedet. I norsk
politisk historie har man i unionstiden med Sverige en
række eksempler paa adresser av politisk indhold til
unionskongen; navnlig merkes blandt disse Stortingets
enstemmige adresse av 23 april 1860, som indeholder en
bestemt protest mot de svenske stænders paastande og
optræden i statholdersaken. A.debat, debat som
regelmæssig finder sted i det engelske parlament
angaaende svar paa trontalen, og hvorunder de forskjellige
partier redegjør for sin stilling til aktuelle politiske
spørsmaal. I Norge opslaaes trontalen til behandling i
Stortinget, men da i almindelighet intet svar gives paa
denne, benyttes ikke uttrykket a.-debat om denne
forhandling.
Adresseavisen el. «Kjøbenhavns Adressecomptoirs
Efterretninger» blev grundlagt 1749 som organ for et i
1706 oprettet «adressekontor», som foruten at gi
tjenestesøkende anvisning paa pladser, formidle utleie av
værelser o. l. gav sig av med kommissionsforretninger av
forskjellig art. «Adresseavis» har ogsaa i Norge været
titelen paa mange bladforetagender, hvorav enkelte stod
i forbindelse med et «adressekontor», f. eks.
«Efterretninger fra ,Adressecontoiret i Bergen i Norge′, som
begyndte at utkomme i 1765 og ved kgl. bevilling av 13
juli 1792 opnaadde et reelt, arvelig monopol paa at opta
bekjendtgjørelser inden byens omraade (ophævet 1863).
I Trondhjem hadde raadmand M. Nissen allerede ved
kgl. bevilling av 11 juni 1783 faat en lignende eneret
for sine i 1767 grundlagte «Efterretninger». Den
indløstes i 1876.
Adressebok, adressekalender, gir oplysning om
beboernes stilling og bopæl, offentlige institutioner o. s. v.
i en by eller landsdel.
Adressebrev el. følgeseddel, en konvolut eller
en seddel som følger med en vareforsendelse og oplyser
om forsendelsens art, kolliernes merke og antal,
avsenderens og mottagerens navn og adresse samt
avsendelsens datum.
Adressedebat, se Adresse.
Adria, Italien, by i provinsen Rovigo (Venezien), ca.
20 km. fra det Adriatiske Hav, som i romertiden gik
hitop. 16 000 indb.
Adriaenssen [-ānsən], Alexander (1587—1661),
flamsk maler. Hans elegant utførte «frokostbilleder»,
som et stilleben dengang kaldtes, skapte ham stor
berømmelse (1 billede i Kunstmuseet, Kra.).
Adriān, se Hadrian.
Adrianōpel (tyrk. Edirne, bulgar. Odrin), Tyrkiet.
1. Vilajet i Rumelien (Trakien), 22 380 km.², 610 000
indb. (1910), tyrker, ortodokse og muhammedanske
bulgarer, ortodokse græker. — 2. Vilajetets hovedstad av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
